Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Schlegeleisen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schlegeleisen—schleifen
tre, balltre; krokketkølle; golfkølle;
(tennis)-racket; trommestikke; klubbe; slegge, feisel,
hammer; (brolegger)jomfru; visp; klepp;
2. berg. arbeidsplass: auf seinen S.
fahren; 3. lår, bog (Keule); 4. tapp,
spuns (i fiskedam); 5. (vinmål) pel;
6. slåsskjempe.
Schlegeleisen n berg. brekkstang, -fisch
m zool. hammerhai. -heft n klubbe-,
slegge-, hammerskaft.
schlegeln I vi I. sprette, sprelle med
armer og ben; 2. halte; 3. gjøre en bommert;
II vt 1. slå med klubbe el. slegge; 2. F
pryle, jule.
schleh a syrlig, snerpende.
Schleh m, -(e)s; -e = Schlehe.
Schlehbaum, -busch, -dorn m bot.
slåpetorn (prunus spinosa).
Schlehe f; -n bot. 1. slåpebær; 2. =
Schlehdorn.
Schlehenblüte f slåpeblomst. -motte /
= Federmotte, -pflaume f — slåpebær.
-saft m slåpesaft. -spinner m zool.
slåpespinner, aprikosspinner (orgyia
anti-qua). -strauch m = Schlehbusch,
-wein m slåpevin.
schlehweiss a snehvit.
Schlei m, -(e)s; -e sjøu. klubbe,
klæs-kølle.
Schleiche f; -n 1. zool. stålorm
(Blindschleiche); 2. pl Schleichen zool. ormslo;
3. mil. speiding, rekognosering.
schleichen (schleicht — schlich —
geschlichen) vi og vr (sich s.) snike, smyge,
luske, liste; gå sakte, krype: heimlich
s.; näher s.; zur Tür s.; da kommt er
(an)geschlichen; sich davon s.; sich in
ein Haus s.; sich in das Vertrauen
jemandes s.; schleichende Krankheit;
schleichendes Fieber, Gift; wie die
Stunden schleichen! Schleichen n (også)
— Schleicherei.
Schleicher m, -s; -, -in /; -nen 1. en
som sniker, smyger (sig frem); 2. fig.
sniker, kryper, spyttslikker; lurifas, rev;
3. smygende (krypende) dyr; reptil; 4.
dial. vulg. lønnfis (leiser Furz).
Schleicherei f; -en 1. smyging, sniking,
lusking; 2. fig. kryperi, smisking;
krokveier, renker.
Schleichfieber n snikende feber, -gang m
1. smygende gang, snilegang; 2. lønngang,
-vei. -gut n smuglergods, -varer;
kontrabande. -handel m 1. smughandel; 2.
smugling, -handler m 1. smughandler;
2. smugler, -patrouille f mil.
snik-patrulje, rekognoseringspatrulje, -sand
m flyvesand. -treppe f lønntrapp. -tritt
m smygende, listende skritt, -wäre / 1.
smughandelsvare; 2. smuglervare, -weg
m 1. hemmelig vei, lønnvei; 2. fig. snikvei,
krokvei.
Schlei(e) /; -(e)n zool. suter (fisk).
Schleier m, -s; - (dimin Schleierchen,
-lein) 1. slør, flor: der S. einer Braut;
den S. herablassen, zurückschlagen; den
5. nehmen bli nonne; 2. fig. slør: der S.
der Vergessenheit, des Geheimnisses;
einen S. über etwas decken, werfen,
ziehen; den S. von etwas heben, lüften,
ziehen; 3. (vevn.) gas, tyll; 4. zool. slør
(øiering hos ugler); 5. bot. svøp,
indu-sium; 6. krans (på kirkeklokke).
Schleiereule / zool. slørugle. -flor m
hand. slørtyll, krep.
schleierhaft a 1. slør aktig, -lignende;
2. fig. tilslørt, fordekt; hemmelighetsfull;
mystisk, uklar, -haube, -kappe f
slør-kappe, kappe med slør, slør knyttet om
hodet, -kauz m — -eule. -leinwand f =
-flor. schleierlos a 1. utilslørt, uten slør;
fig. utilslørt, utilhyllet, naken: einem die
schleierlose Wahrheit sagen.
schieiern vt 1. sløre, tilsløre (også fig.);
2. tekn. einen Kolben s. (pakke, tette,
omvikle); fot. eine Platte s. (sløre).
Schleierstoff m hand. voile. -tanz m
slørdans. schleiertragend a ’slørbærende,
tilslørt. Schleiertaube f parykkdue. -tuch
n — -flor, -stoff.
Schleif m, -(e)s; -e dial. rutsjebane;
tømmerløipe, -renne.
Schleifanstalt f sliperi, -bahn f sklie.
-bank f tekn. slipestol, -benk. -brett n
slipeskive. -diele f 3)4 toms planke.
I Schleife f; -n (dimin Schleifchen,
-lein) 1. sløife, løkke, båndsløife, -rosett,
knute: eine S. knüpfen, schlingen; 2.
tekn. øie, snørehull (Öse); løkke,
løpe-knute; maske; hempe, stropp; elek. sløife;
3. (jaktu.) snare; 4. sjøu. kink, stropp,
ankerstikk, løiert; 5. snirkel (pd bokstav);
6. == Schleifenblume; 7. = Kehre 1;
8. (sporvei) vendesløife.
II Schleife /; -n 1. = Schleif og
Schleifbahn; 2. sluffe, slede, kjelke; drag;
3. slep (pd kjole); 4. = Schleifhamen;
5. = Schleifmühle.
I schleifen vt 1. knytte (i sløife, løkke
osv.); 2. fange i snare.
II schleifen (schleift — schliff —
geschliffen) I v/1, slipe, kvesse, skjerpe,
bryne: ein Messer, eine Sense s.; 2.
slipe (til): Diamanten, Glas, Brillen s.;
3. slipe, glatte, polere: glatt, matt s.;
den Estrich s.; 4. fig. der junge Mann
muss erst noch geschliffen werden;
II vi (haben og sein) gli, skli: auf dem
Eise s.; im Walzer s. Schleifen n
slipping osv.; gliing, skliing.
III schleifen I vM. slepe (også fig.):
den Fuss, das Kleid s.; jemandes Namen
durch den Kot s. (slepe, trekke); einen
vor den Richter s.; 2. trekke på slede,
1768 1696
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
