Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Schlesier(in) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schlesier(in)—Schlichter
nehmen; 2. fig. slepetau, ledebänd:
sich von einem ins S. nehmen lassen
gå i ens slepetau el. ledebänd. -tender
m (jernb.) tender, -tonne f berg.
fordrings-tønne. -trosse f slepetrosse. -Vorrichtung
f slepeinnretning, -anordning, -zug m 1.
tog av tomme godsvogner; 2. rad med
slepte lektere.
Schlesier(in) m, (f) schlesier(inne).
Schleswiger 1. m, -s; - slesviger; 2.
a slesviger-, slesvigsk.
Schleswigerin /; -nen slesvigerinne.
Schleuder /; -n 1. slynge: einen Stein
mit der S. werfen; 2. tekn. centrifuge;
3. = Schleuderbinde; 4. ljårem; 5. =
Schlauder 1.
Schleuderarbeit / — Schlauderarbeit,
-årtikei m hand. godtkjøpsartikkel, -vare.
-ausfuhr f hand. dumping, -ball m
slyngeball. -binde f med. slyngebandasje.
-bleikugel f (før) slyngekule. -bremse f
centrifugalbremse.
Schleuderei /; -en hand. salg til
underpris, til spottpris.
I Schleuderer m, -s; - 1. (sten)slynger;
2. bot. elater, slyngtråd (Schneller).
II Schleuderer m, -s; - en som selger
til underpris, spottpris, underselger.
Schleudergeschäft f = Schleuderei.
-geschütz n (før) slynge-, kastemaskin.
-guss m tekn. centrifugalstøpning.
schleuderhaft a = schlauderhaft.
Schleuderhändler m Schleuderer 11,
-honig m slynget honning.
schleuderig, schleuderisch a —
schlauderhaft.
Schleuderkonkurrenz f illojal
konkurranse (ved salg til underpris), -kraft f
centrifugalkraft. -leder n slyngerem.
-maschine f (hist. mil.) slynge-,
kastemaskin, ballist, katapult, -milch f
separert melk. -miihle f centrifuge.
I schleudern I vt 1. kaste med slynge;
2. slynge, kaste (med kraft): einen Speer s.;
Honig s.; den Bannstrahl s.; einem eine
Beleidigung ins Gesicht s.; II vi 1.
slenge, gli, slire (om vogn, bil), svinge:
mit den Armen s.; 2. tekn. slenge, slarke.
Schleudern n.
II schleudern vi 1. selge til underpris
(vrakpris) el. spottpris, realisere; mit
einer Ware s.; 2. = schlaudern I, 3.
Schleudern n.
Schleuderpreis m underpris, spott-,
røver pris. -pumpe f centrifugalpumpe.
-scheibe f kasteskive, diskos, -schuss m
rikochettskudd. -stein m slyngesten.
-thermometer m (n) svingetermometer.
-waffe f kastevåben. -wäre f hand.
vare til underpris, spottpris,
godtkjøpsvare. -wurf m slyngekast. -Zerstäuber m
tekn. centrifugalspreder.
schleunig a og adv skyndsom, hurtig,
hastig, snar, snarlig, øieblikkelig:
schleunige Hilfe; schleunigst möglich.
Schleunigkeit / skyndsomhet, skynding,
raskhet, hurtighet.
schleuniglich adv skyndsomt, i en fart.
Schleuse /; -n tekn. 1. sluse; sluseport;
eine S. aufziehen; fig. die Schleusen des
Himmels; 2. damluke-, 3. kloakk.
schleusen vt tekn. stenge (kanal) med
slus(er).
Schleusenbau m slusebygg, -bygning.
-bett n, -boden m slusebunn. -flQgel m
sluseportfløi. -geld n sluseavgift. -gerinne
n, -grübe f sluserenne, -grav. -hafen m
slusehavn, våtdokk. -kammer f
sluse-kammer, -basseng, -kanal m slusekanal.
-mauer f slusemur. -meister m
sluse-mester, -inspektør, -rost m kloakkrist.
-Schacht m kloakksjakt. -Schieber m,
-schütze f sluseluke. -schwelle, -sohle f
sluseterskel. -tor n sluseport. -treppe
f slusetrapp, -wand f slusevegg, -mur.
-wärter m slusevakt. -wehr f slusedam,
-demning, -werk n sluseverk, -anlegg.
I Schlich m, -(e)s; -e 1. lønnvei,
smutthull (Schleichweg): ich kenne alle
Schliche in dem Hause jeg kjenner alle
krinkler og kroker i huset; 2. fig. krokvei,
knep: ich kenne seine Schliche; hinter
die Schliche jemandes kommen kommer
under vær med ens knep.
II Schlich m, -(e)s; -e 1. slam, dynd,
gytje, mudder, 2. slipegrus, -avfall-, 3.
berg. malmslig (Erzschiich).
Schlicharbeit f berg. sligarbeide,
op-redningsarbeide.
schlicht a 1. enkel, likefrem, naturlig,
ukunstlet, åpen, ærlig: schlichte Farben;
eine schlichte Erzählung; die schlichte
(usminkede) Wahrheit; ein schlichter
Mensch; 2. jevn, slett, glatt: schlichtes
Haar; fig. schlichten Abschied
bekommen få avskjed pd grått papir.
Schlichtaxt f, -beil n telgjeøks, breidøks.
schlichtbar a 1. som kan glattes,
jevnes-, 2. fig. som kan bileggesi ordnes.
Schlichtbohrer m tekn. slettbor.
Schlichte f; -n 1. = Schlichtheit; 2.
tekn. (vevn.) lim, klister (til garn); sverte
(i jernstøperi).
Schlichtegge f agr. slettharv. -eisen n
tekn. 1. (garvn.) skave jern, -kniv; 2.
sletthøveljern.
schlichten vt 1. ordne, greie, utjevne,
bilegge, avgjøre: einen Streit, einen
Prozess s.; 2. glatte, jevne: die Haare s.;
3. tekn. slette, glatte, pusse, polere;
sletthøvle, -file, -hugge; 3. (vevn.) lime,
klistre (garn). Schlichten n, se Schlichtung.
Schlichter m, -s; -, -in f; -nen 1.
ordner, bilegger, fredsmegler; meglings.
1773
1696
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
