- Project Runeberg -  Tysk-norsk ordbok /
1795-1796

(1933-1936) [MARC] [MARC] Author: Jakob Sverdrup - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - schmerzenvoll ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

schmerzenvoll—schmiegen

-Weg m smertens, lidelsens (sorgens)
vei. -zug m smertefylt drag (trekk).

schmerzenvoll a smertefull.

schmerzerfüllt a smertefylt. -frei a
smertefri, uten (fri for) smerter: der
Kranke hatte gestern einen
schmerzfreien Tag. Schmerzgefühl n følelse av
smerte.

schmerzhaft a 1. smertende, verkende,
øm: ein schmerzhafter Zahn; 2. fig.
smertefull, bitter.

Schmerzhaftigkeit f smertefullhet, verk,
ømhet.

schmerzlich a smertelig, sørgelig, pinlig:
ein schmerzliches Lächeln; eine
schmerzliche Pflicht erfüllen; ein schmerzlicher
Verlust; etwas s. entbehren; s. berührt.

schmerzlindernd a smertestillende,
lindrende. Schmerzlinderung f lindring i
smerter, schmerzlos a smertefri, uten
smerter. Schmerzlosigkeit f smertefrihet.
schmerzstillend a
smertestillende.Schmerz-stiller m smertestillende middel,
schmerzvoll a smertefull.

Schmetten m, -s dial. fløte.

Schmettenkäse m dial. fløteost.

Schmetterling m, -s; -e sommerfugl.

schmetterlinghaft a sommerfuglaktig.

Schmetterlingsart f 1. zool.
sommer-fuglart; 2. sommerfuglers vis.
schmetterlingsartig a sommerfuglaktig, -lignende.
Schmetterlingsblumen, -blüten, -blütler
pl bot. erteblomstrede, papilionaceae.
-dasein n sommerfugltilværelse. -fang m
sommerfuglf angst, -jakt. -flügel m
sommer-fuglvinge. -jagd / = -fang. -kescher n
sommerfuglhåv, -nett. -kunde j’kunnskap,
lære om sommerfugler, lepidopterologi.
-kundige(r)m, fsommerfuglkjenner,
lepid-opterolog. -larve f sommer fugllarve. -lehre
/ sommerfugllære = -kunde, -netz n =
-kescher. -pflanze f bot. art orkidé
(phalaenopsis). -puppe f
sommerfugl-puppe. -raupe / = -larve, -rüssel m
sommerfugls sugemunn. -sammler m
sommer f uglsamler. -Sammlung /
sommer-fuglsamling. -staub m støv på sommer
-fuglvinge.

schmettern 1 vt 1. kaste, slynge, slenge:
einen, etwas zu Boden s.; in Stücke s.;
die Tür hinter sich ins Schloss s. (slä,
smelle); die Trompeten schmettern
Jubeltöne; 2. F einen s. ta sig et glass; II
vi 1. (sein) styrte med brak: die Eiche
schmetterte zu Boden; 2. (haben) skralle,
dundre, brake: die Trompeten
schmettern; er sang mit schmetternder Stimme;
ein furchtbarer Schlag schmetterte
durch das Zimmer; die Nachtigallen
schmettern (slår, triller). Schmettern n.

Schmetterschlag m (tennis) kraftig
slag, „smash".

Schmicke / piskesnert; pisk, ris.

schmicken vt piske (på), slå til.

Schmied m, -(e)s; -e 1. (grov)smed;
fig. seines eigenen Glückes Schmied
sein; 2. fig. renkesmed; ophavsmann;
3. zool. petersfisk (makrellart, chaetodon
faber)-, smed, smeller (elater).

schmiedbar a smibar; smiedbares Eisen
smijern.

Schmiedbarkeit f smibarhet.

Schmiede f; -n smie; fig. verksted;
(ordtak) vor die rechte S. gehen
henvende sig på rette sted.

Schmiedeamboss m smieambolt. -arbeit
/ smiearbeide, smidd arbeide, -balg m
smiebelg, blåsebelg (i smie), -eisen n
smijern, schmiedeeisern a av smijern,
smi jerns-, Schmiedeesse / 1. smieesse,
-herd; 2. smie. -feuergebläse n
smie-blåster, -belg. -gesell(e) m smedsvenn.
-hammer m smiehammer; slegge,
-hand-werk n smedhåndverk, -yrke. -herd m
(smie)herd. -junge m smedgutt, -käfer
m — Hirschkäfer, -knecht m = -junge,
-kohle f smiekull. -kunst f smiekunst.
-meister m smedmester, (før)
mestersmed.

schmieden vt og vi 1. smi: ein Messer
s.; an einem Schwert s.; einen an die
Ketten s. legge (smi) en i lenker; fig.
Waffen gegen sich selbst s.; se Eisen 1;

2. fig. smi (sammen, i hop), utpønse:
Verse, Reime s.; Pläne, Ränke, Verrat
s.; Anschläge gegen einen s. Schmieden n.

Schmiedeprobe f smieprøve. -schlacke
f smieslagg, hammerskjell. -schule /
smieskole, smedlære, -sinter m =
-schlacke, -stahl m sveisestål. -stock
m amboltstokk. -stück n smiestykke,
smidd stykke; smiegods. -wäre / smievare,
smidd vare. -Werkstatt f, -werkstätte /
smedverksted, smie. -zange / smie-,
smedtang. -zeug n smie-, smedverktøi,
-redskaper.

Schmiege f; -n 1. bøining, krumning,
bue, kurve; 2. skrdning, helning; skjev
vinkel; 3. tekn. vinkelmål, vinkelhake;
tommestokk.

schmiegen I vt og vi 1. smyge, bøie,
slynge: der Epheu schmiegt die Zweige
um die Ulme; 2. trykke, presse: sie
schmiegte den Kopf in die Kissen;

3. tekn. (ark.) måle (skjeve vinkler);
sammengjære, tilpasse: Sparren
aneinander s.; II vr sich s. 1. bøie sig, slynge
sig, smyge sig, slutte tett: der Epheu
schmiegt sich um die Ulme; sich an
einen (etwas) s. (smyge, trykke); sich
durch eine Öffnung, in eine Ecke s.
(smyge, klemme); 2. fig. bøie sig, føie sig:
sich dem Joche s.; sich nach dem
Willen jemandes s.; sich s. und biegen

1796 1696

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:41:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deno1933/0916.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free