Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - schocken ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
schocken—schön
II schocken vt og vi 1. regne efter
skokk; 2. legge i hauger på 60 stykker;
das Getreide schockt gut kornet gir god
avling.
Schockschwerenot! død og pine!
schockweise adv skokkevis, i skokker.
Schof m, -(e)s; -e (-e*) 1. (jaktu.)
kull (ender, gjess); 2. (nedert.) halmtak.
schofel a sjofel, gemen, tarvelig:
schof(e)ler Kerl; schof(e)les Trinkgeld.
Schofel m (n), -s; - utskuddsvare,
skrap.
schof(e)lig a = schofel.
Schofelware / = Schofel.
Schöff m, -(e)s; -e (-s), Schöffe m,
-n; -n jur. bisitter, meddomsmann,
domsmann, legdommer.
Schöffenamt n 1. domsmanns stilling,
hverv, yrke; 2. = -gericht. -bank /
domsmennenes plass, -gericht n
meddomsrett, underrett, herreds- og byrett
(i Tyskland i straffesaker med dommer
og to bisittere el. domsmenn), -stuhl m
1. eldste domsmanns plass; 2. = -amt
og -gericht.
Schöffentum n, -s domsmannsverdighet.
Schokolade f; -n sjokolade: eine Tafel
S.; eine Tasse S.
schokoladen a av sjokolade, sjokolade-.
Schokoladenbaum m = Kakaobaum,
schokoladenbraun a = -farbig.
Schokoladeneis n sjokoladeis. -fabrik f
sjokoladefabrikk. -fabrikant m sjokoladejabrikant.
-fabrikation f sjokoladefabrikasjon.
schokoladenfarben, -farbig a sjokoladefarvet,
-brun. Schokoladengefrorne(s) n = -eis.
schokoladenhaltig a sjokolade-,
kakao-holdig. Schokoladenkanne f
sjokolade-kanne, -mugge.-kuchen m sjokoladekaker.
-mehl n = -pulver, -nuss f kakaobønne.
-plätzchen n sjokoladebonbon, -konfekt.
-pulver n 1. sjokolade-, kakaopulver,
-mel; 2. brunkrutt. -schachtel / eske
sjokolade, -tafel f sjokoladeplate. -tasse
f kopp sjokolade, -torte f sjokoladekake.
Scho’lar m, -en; -en gid. skolar,
læregutt.
Scho’larch m, -en; -en skoleforstander,
skoleinspektør.
Scholar’chat n, -(e)s; -e 1.
skoleinspektørs stilling, bolig; 2. skolestyre.
Scho’last m, -en; -en (før) skolast,
student.
Scho’lastik f skolastikk (se KH).
Scholastiker m, -s; - skolastiker.
scholastisch a skolastisk.
Scholiast m, -en; -en skoliast,
kommentator.
Scholie f; -n, Scholion n, -s; -lien
skolie, randbemerkning, kommentar.
I Scholle /; -n i. jordklump; fig.
jordlapp, hjemlig jord, hjemstavn: die heimat-
liche S.; an der S. kleben henge ved
sin hjemstavn; 2. = Eisscholle.
II Scholle f; -n zool. gemeine S.
flyndre, rødspette, gullflyndre.
Schollenadel m (omtr.) bondeadet.
-brecher m agr. klumpknuser. -egge f agr.
rulleharv. -pflüg m myldeplog, hyppeplog.
-schlegel m = -brecher.
schollern vi rulle dumpt.
schollig a klumpet.
Schöllkraut n = Schellkraut,
schon adv 1. (om tid) allerede, ali:
s. am frühen Morgen schied er; s. am
nächsten Tage; er muss s. dort sein;
es ist s. 10 Uhr; waren Sie s. (allerede,
noensinne) in Berlin?; das kennen wir s.;
wie lange sind Sie s. hier?; s. längst,
s. lange 1. for lenge siden, 2. i lang tid;
s. immer alltid; s. genug! nu kan det
være nok; ich warte s. drei Tage; der
Tag ist s. bestimmt; ich wollte s.
(nettop) gehen; ich hätte s. früher
geschrieben; was ist es (el. gibt’s) s.
wieder? hvad er det nå igjen (på ferde)?;
wenn er doch nur s. (endelig) käme;
2. allerede, bare, blott, alene: s. der
(blosse) Anblick; s. der Gedanke; s. der
Höflichkeit halber; schon weil ... om
ikke jor annet sä .. .; 3. visselig, sikkert;
nok, vel: er wird s. kommen; ich werde
ihn s. bezahlen; das wollen wir s.
machen; es wird sich s. finden; Sie
werden mich s. verstehen; hier konnte
ich s. wohnen; (das ist) s. gut! det er
(vel og) bra; das ist s. möglich; Sie
erlauben s. (vei), dass ich Sie begleite?;
4. (innrømmende) visstnok, nok, vel:
das ist s. wahr, aber...; hier ist s.
Platz genug; das wäre doch s. immer
etwas det var jo alltid noe; ob es s. wahr
ist selv om det er sant; ich gebe s. (gern)
zu, dass...; 5. endelig: wenn es s.
sein soll når det endelig skal sä være;
wenn s. denn s. skal det være (sä), så la
(skal) det være (så); 6. enda: das ist s.
wenig genug det er enda lite nok; 7.
s. gar nicht nå (nu) slett ikke; der darf
s. gar nichts davon wissen.
schön I a og adv skjønn, smukk,
vakker; fin, nydelig, deilig (ofte ironisk);
utmerket, god (især nordt. = gut: schönes
Bier, Brot usw.); edel 1. sie ist nicht
nur hübsch (pen), sondern geradezu s.;
s. von Gesicht, von Gestalt; 2. ved sb:
se Bescherung, Dank, Geschichte, Gruss,
Kunst; eine schöne (günstige)
Gelegenheit; das schöne Geschlecht; eine schöne
Frau; schönes (utmerket) Fleisch, schöne
Qualitet; eine schöne (edel) Handlung;
manch schönes Mal mangen en gang;
eines schönen Morgens; da kannst du
schöne (tüchtige) Prügel bekommen;
1817
1820
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
