Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stampf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stamp!—Ständchen
wandt a = stammesverschieden,
-verwandt. Stammverwandtschaft /
stamme-slektskap; (sprogv.) affinitet. Stammvieh
n stamkveg, grunnstokk. -vokal m (sprogv.)
stammevokal, -volk n stammefolk, urfolk.
-waffe / hovedvåben. -wappen n slekts-,
familievdben. -wert m jur. oprinnelig
verdi, -wort n (sprogv.) stamord. -wurzel
f bot. hovedrot. -Zuchtbuch n =
Stammbuch 3.
Stampf m, -(e)s; -e sj. = Stampfe.
Stampfbau m pisébygning. -beton m
stampet betong.
Stampfe f; -n 1. stampe, støter, klubbe-,
rambukk; brolegger jomfru-, 2. stempel,
stanse (se KH), lokkestempel-, 3. glass
med massiv fot (stett).
stampfen I vi 1. (ogsd sein) stampe,
trampe: mit dem Fuss auf die Erde s.;
er ist langsam vorwärts gestampft;
2. (om fartøier) stampe; II vt 1. stampe,
trampe: den Boden s. stampe (trampe) i
gulvet; den Schnee von den Füssen s.;
2. stampe frem: kann ich Armeen aus
der Erde s.?; 3. (mest tekn.) stampe,
støte, slå: etwas fest s.; klein s. knuse;
etwas im Mörser s.; zu Pulver s.
pulverisere; Erz s. (pukke); Kartoffeln s.;
Korn s. (grøppe); Trauben s. (presse);
4. tekn. stanse (ut).
Stampfen n 1. stamping, tramping;
2. stampning, støting; pukking, knusing;
3. stans(n)ing.
Stampfer m, -s; - 1. stamper, tramper;
2. stampende fartøi; 3. = Stampfe
1 og 2.
Stampferde f tekn. stampet jord, pisé.
-form f tekn. stampeform. -gang m tekn.
grøppeverk. -geschirr n (papirfabr.)
stampemølle. -hammer m tekn. fallhammer.
-keule f tekn. støter (til morter),
-ma-schine f stampe-, knusemaskin. -masse
f stampet masse, -mühle / == -werk,
-see f sjøu. stampesjø, nesesjø. -stock
m sjøu. pyntenettstreber, dolfin,
martin-gal. -trog m tekn. (papirfabr.)
stampe-trau. -walze f agr. valse, rulle, -werk
n tekn. stampeverk, knuseverk, -zucker
m strøsukker, farin.
Stand m, -(e)s; -e* (dimin Ständchen);
1. stand, stående stilling (ståing):
Hoch-sprung, Weitsprung aus dem §.; 2. sted
(hvor noe står), stand, standplass, stade,
plass, posisjon, post; (jaktu.) post, stand;
(sport) startplass; (for bybud, drosje osv.)
stand, plass, stasjon, holdeplass; seinen
Stand behaupten (be)holde (hevde) sin
plass (stilling, posisjon); seinen S. an
einem Orte haben; seinen S. einnehmen
innta sin plass; festen S. fassen få
fotfeste, fig. få fast fot, sette sig fast; der S.
des Wildes viltets tilholdssted; S. halten
2055
•o >
holde stand (se standhalten); 3. stand,
stilling, høide: der S. des Mondes;
S. der Gestirne stjernenes stilling,
konstellasjon; S. des Barometer, des Wassers;
der S. der Kurse, der Preise; der S. des
Goldes prisen på gull; der S. einer
Krankheit en sykdoms stadium; einen
harten S. haben være i en vanskelig
(kritisk) stilling; mit einem einen harten
S. haben ha vanskelig for å komme ut
av det med en, ha sin fulle hyre med en;
einen schweren S. haben ha meget å
stri med; der Tisch hat keinen festen S.
(står ikke støtt); 4. (sosial) stand, stilling,
rang; yrke: geistlicher, adeliger,
bürgerlicher S.; der dritte S. tred jest anden,
borgerstanden; die höheren Stände; die
niedrigen (unteren) Stände de lavere
klasser, underklassen; der eheliche S.
ektestanden; eheloser S. ugift stand;
er ist seines Standes (av fag, yrke)
Bäcker; ein Mann von Stande; Leute
aus allen Ständen (stender, klasser);
seinem Stande gemäss = standesgemäss;
unter seinem Stande heiraten; die Stände
stenderne, stenderforsamlingen; 5. stand,
tilstand, skikk, kondisjon: die Dinge auf
dem alten S. lassen la alt bli ved det
gamle; ausser S. (ausserstande) sein,
etwas zu tun; einen, etwas ausser S.
setzen; das bin ich ausserstande det er
jeg ute av stand til; beim jetzigen S. der
Dinge som sakene nu står; etwas gut
im S. (in gutem Stande) erhalten;
er ist gut im Stande han er ved god helse
(i god form); einen in den S. setzen,
etwas zu tun; se ellers imstande og
instand; zu Stande (zustande) bringen
få i stand, gjennemføre, prestere; se
ellers zustande; 6. stand, bestand,
besetning; viltbestand; kreatur stamme, -stokk
ein schöner S. Kühe, Fasanen usw.;
vier S. Betten fire senger med fullt
utstyr; 7. kirkestol; 8. bås, spiltau; 9.
(sveitsisk) gangstol; 10. = Ständer.
Standanzeiger m tekn. måler.
Standard m, -(s); -s standard, normalm ål.
Standardgold n 22 karats gull. -werk n
standardverk, -zahl f standardtall.
Standarte /; -n 1. standart, banner;
2. standart, troppeenhet i SA. og SS. (3000
—5000 mann); 3. (jaktu.) reve-, ulvehate.
Standartenjunker, -träger m mil.
standart junker, -stange f standartstang.
-wache f standart-, fanevakt.
Standbarometer n (m) fast barometer.
-bäum m spiltaubom, -vegg. -bild n
billedstøtte, statue, -brücke f fast bro.
-büchse f standbøsse (gevær på stativ
til skiveskytning).
Ständchen n, -s; - serenade: einem
ein S. bringen.
2056
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
