Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stopfung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stopfung—Störenfried
-nadel / stoppenål, -naht / stoppesøm.
-nudel f stappedeig, fetedeig (til fjærfe).
-stange f (jernb.) stoppestang, stopper.
-stich m stoppesting, -søm.
Stopfung f; -en 1. = Stopfen; 2.
(konkret) stopning, tetning, pakning.
Stopfventil n tekn. stoppeventil. -wachs
n stoppevoks, forvoks, -wasser n sjøu.
motstrøm. -werg n sjøu. stoppe-, drivestry,
kalfatredrev.
stopp! int stopp!
Stoppel /; -n 1. stubb (på stubbmark)-,
2. (gjensittende) fjær stubb (på ribbet fugl)-,
3. skjeggstubb.
Stoppelacker m stubbåker, -bart m
skjeggstubber), stoppelbärtig a med
skjeggstubber, ubarbert. Stoppelbutter f
høst-smør. -dach n halmtak.
Stoppelei /; -en 1. aksplukking-, 2. —
Stoppelwerk.
Stoppelfeder f = Stoppel 2. -feid n
stubbmark, -gans f zool. grågås, -gedieht
n sammenlappet dikt (fra andre), -gras
n stubbgress, gress pd stubbmark.
stoppelhaft, stoppelicht, stoppelig a
stubbet, stubb-.
Stoppelkorn n korn (som vokser) på
stubbmark.
stoppeln vt og vi 1. plukke aks (på åker)-,
2. fig. plukke, lappe sammen, kompilere-,
plagiere; 3. agr. stubbpløie, pløie
stubbmark; 4. plukke vekk fjærstubber:
Geflügel s.
Stoppeln n, -s 1. aksplukking,
efter-plukking; 2. fig. sammenplukk(ing),
kompilering; 3. agr. stubbpløining.
Stoppelrechen m agr. stubbrake, -rive.
-roggen m agr. vinterrug, -rübe f agr.
sen nepe el. turnips, -sammler(in) m, (f)
aksplukkerske. -weide f beite på
stubbmark, efterbeite. -werk n (litterært)
lappverk, sammenplugg, kompilasjon,
plagiat.
stoppen vt og vi 1. stoppe, stanse (især
sjøu.); bremse; der Kapitän Hess s.;
das Schiff, die Maschine s.; ein Tau s.
holde an en trosse; 2. (fotball) stoppe,
legge død: den Ball s.; 3. (sport) ta tid
(pd); 4. mil. stanse, innstille: das Feuer
s.; stoppen! ilden ophører!
Stopper m, -s; -, Stopperende n sjøu.
stopper, -knöpf, -knoten m sjøu.
stopper-knop.
Stoppler m, -s; -, -in /; -nen 1.
aksplukkerske); 2. sammenplukker,
kompilator, plagiator.
Stoppuhr f stoppeur, kronograf; (sport)
tidtaingsur, stoppeklokke.
Stöpsel m, -s; - 1. plugg, tapp, toll,
propp, kork; elek. plugg, støpsel; 2. fig.
propp, (liten) tyksak.
Stöpselflasche f flaske med (tilslipt)
kork. -kontakt m elek. støpselkontakt,
pluggkontakt.
stöpseln vt 1. plugge, (til)korke; 2. F
utføre (arbeide) dårlig.
Stöpselschalter m elek. støpselbryter.
-schlüssel m elek. støpselnøkkel.
-Umschalter m elek. støpsel(strøm)vender.
Stöpselung /; -en plugging,
(tilkorking.
I Stör m, -(e)s; -e zool. stør.
II Stör (sydt.) f arbeide i husene,
ute-arbeide (Arbeit von Handwerkern im
Hause der Kunden): auf die S. gehen,
auf der S. arbeiten.
störartig a størlignende.
Storax m, -(e)s; -e farm. stor aks,
styraks(balsam).
Storch m, -(e)s; -e* (dimin Störchlein)
zool. stork; fig. der S. hat dir einen
Bruder gebracht.
storchartig a storkaktig, -lignende.
Storchbein n 1. storkeben; 2. fig.
(person med) storkeben, lange tynne ben.
Storchbein ig a F storkebent, med storkeben
(lange tynne ben).
Storch(en)flüge) m storkevinge. -nest
n storkerede.
Storcher m, -s; -, se Storger.
Storchfamilie f storkefamilie.
Störchin /; -nen storkehun, hunstork.
Störchlein n, -s; - liten stork; storkunge.
Störchling m, -s; -e storkunge.
Storchmutter f storkemor. -schnabel
m 1. storkenebb; 2. bot. storkenebb
(geranium); 3. tekn. transportør,
panto-graf (kopieringsinstrument); 4. med.
(slags) lang tang. -schritt m storkeskritt.
-vater m F storkefar, -pappa, -weibchen
n storkehøne.
Store [shtör] m, - s; -s 1. store,
trekk-gardin (Fenstervorhang); 2. utsalgsbod,
butikk (Kaufladen); 3. varelager,
magasin (Warenlager).
Störeisen n ildrake, ildtang.
I stören vi 1. — auf die Stör gehen
(se Stör II); 2. F streife omkring.
II stören 1. vt forstyrre, uroe: den
Frieden, das Gespräch s.; jemandes
Ruhe s.; einen (in der Arbeit, in seiner
Ruhe) s.; einen aus dem Schlaf s.;
ich hoffe, ich störe (Sie) nicht; lassen Sie
sich nicht von mir s.; die Pläne, das
Vergnügen jemandes s. (forstyrre,
øde-legge); störend a forstyrrende, besværlig;
gestört a forstyrret, forrykt: er ist
geistig gestört; 2. vi kare, rote (i), røre
(om i); stikke, stange, pirke; snuse, lete
(stöbern): im Feuer s.; in etwas s.
(rote); in den Zähnen s.; nach etwas
s. (snuse). Stören n.
Störenfried m, -(e)s; -e fredsforstyrrer,
urostifter.
2117
2 084
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
