Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Streufeld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Streufeld—Strichscheibe
Streufeld n elek. spredningsfelt. -feuer
n mil. spredningsild. -gabel / agr.
strø-gaffel, høigaffel, møkkagreip. -glänz m,
-glas n pulverisert glass, glass-støv. -gold
n gullstøv. -kuchen m (slags) krydret
kake („strøkake"). -kügelchen n
(homøopatisk) kule, pille, -laub n løvstrø(else).
-mehl n 1. = -pulver; 2. strømel (til å
strø over deig), -mine / mil. drivende mine.
-nutzung / bruk av (tørt) løv til strø(else).
-pulver n strøpulver. -salz n strøsalt;
bordsalt. -sand m strøsand. -sandbüchse
/, -sandfass n sandhus, sandstrøer.
Streusel m (ri), -s; - strø, det som strøes
pd(f. eks. opskårne mandler o. I.).
Streuselkuchen m pdstrødd kake; sukkerkake.
Streuspannung f elek.
spredningsspen-ning. -stroh n agr. strøhalm.
Streuung f; -en 1. strøing; 2. spredning;
3. elek. spredning, lekkasje: magnetische S.
Streuungsfaktor m elek.
sprednings-faktor, -fläche f (skytning)
spredningsmåte. -garbe f, -kegel m (skytn.)
spred-ningskjegle.
Streuzucker m strøsukker.
-Zuckerbüchse f sukkerstrøer, -bøsse.
Strich m, -(e)s; -e 1. strøk, penne-,
penselstrøk; drag, tak: ein S. mit der
Feder; mit kräftigen Strichen malen;
ein S. (tak) mit der Bürste; S. für S.
trekk for trekk, ytterst nøie; mus. einen
kräftigen S. haben (pd fiolin osv.); in
(mit) einem S. i ett trekk, uavbrutt;
2. strek; linje (ogsd ved tennis); min.
stripe; S. des Kompasses; S. im
Kerbholz; er hat keinen S. getan han har
ikke gjort en strek, ikke skrevet en linje,
ikke gjort det skapende grand; einen S.
durch etwas machen fig. sette en strek
over noe; das macht uns einen S. durch
die Rechnung; einen S. unter etwas
machen 1. sette en strek under noe,
understreke noe, 2. fig. slutte med noe;
3. bindestrek (skillestrek); tankestrek;
komma; 4. (som mål) linje,
millimeter-(strek); 5. tøiremse, strimmel, smalt bånd:
S. an einer Haube; 6. (astr., geogr.) linje,
ekvator; 7. (især heraldisk) Striche
streker, skravering; 8. grense(linje);
grensestrøk; 9. strøk, trakt; sone; distrikt; S. auf
der See rute (ferdselsvei) på havet; 10.
retning; sjøu. kurs; S. des Windes
vindretning; der S. der Wolken skyenes drift
(trekk); das Schiff hält den S. (kursen);
S. eines Schiffes (også) kjølvann; den S.
nach Süden nehmen sette kursen mot
syd; seinen S. (kurs) wohin nehmen;
denselben S. mit einem segeln (halten)
7. holde samme kurs som en, 2. kunne
måle sig med en; 11. (geol., berg.) strøk,
retning, (utstrekning: S. einer Schicht,
eines Ganges; 12. (hårs, teksturs, fibrers
o. 1.) strøk, retning: der S. der Haare
hårets naturlige fall; der S. des Holzes
treets tekstur, drer; der S. eines Tuches
loens retning pd tøi; gegen den S. mot
hdrene (loen, drene, fibrene osv.); nach
dem S. med härene (loen, årene osv.);
Sammet nach dem Striche (gegen den
S.) bürsten; fig. das geht mir wider
den S. 7. det gär mot min beregning,
2. det byr mig imot; 13. luftdrag, bris:
ein kalter S. der Morgenluft; 14.
(fugle)-trekk; flokk (av trekkende fugler); (også
fig.) trekk, tur; der S. der Schnepfen, der
Zugvögel; auf den S. gehen 7. gå på
fuglejakt (under trekk), 2. gd pd trekk
(pd jakt efter mannfolk, el. efter piker);
einen auf den S. haben fig. (ironisk) ha
et godt øie til en, ha en i kikkerten, ha
et horn i siden til en; einen S. ins Feid
machen ta sig en tur ut pd marken;
15. (om fisk) leketid, gytetid: S. der Fische;
16. (fiske)yngel; 17. spene (som melkes);
18. (sydt.) auksjon; 19. sats, parti,
brenning: ein S. Ziegel et parti (samtidig
brent) teglsten; 20. anstrøk; bismak; einen
S. haben 1. ha en skrue løs, 2. være pd
en kant; 21. (skole) dial. god karakter.
Strichätzung f typ. streketsing;
foto-typi. -börste / bot. børstehår. -eisen n
typ. farveriver.
Strichelchen n, -s; - liten strek.
stricheln vt streke, betegne (markere)
med korte streker: gestrichelte Linien;
ogsd = schraffieren.
Strichemachen n streking.
strichen vt streke; skravere.
Strichfarn m bot. = Streichenfarn,
-garn n auregarn (ørretgarri). -gewitter
n lokalt tordenvær, tordenbyge,
-heu-schrecke / zool. vandregresshoppe.
strichig a 1. streket, stripet; 2. s. sein =
einen Strich haben (se Strich 20).
Strichkompass m sjøu. styrkompass.
-kraut n bot. datisca.
Strichlein n = Stichelchen.
Strichmachen n = Strichemachen,
-mass n strøket mål. -probe f metall,
strekprøve, probering, -punkt m
semikolon. -punktsystem n (teleg.)
morse-system. -regen m (lokal) regnskur.
Strichsausschreiben n (sydt.)
kunngjørelse om auksjon.
Strichscheibe f 1. tekn. glatteskive;
2. (skytn.) mdlskive med loddrett strek.
-schuss m strektreff (på
Strichscheibe). -stein m = Probierstein,
-teilung f strekdeling (av kompass).
-vogel m strøkfugl; trekkfugl,
strichweise adv. 1. med strek(er); 2. strøkvis,
i visse strøk; her og der; 3. flokkevis, i
flokk(er). Strichzeit f 1. (fuglers)
trekke-tid; 2. (fiskers) leketid, gytetid.
2143
2 084
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
