Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - unzuständig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
unzuständig—Urbarmachen
trykke (presse) sammen, -gehörig et
som ikke hører sammen, -gesetzt a ikke
sammensatt; usammensatt, enkel.
Un-zusammenhang m mangel på
sammenheng. unzusammenhängend a
usammenhengende.
unzuständig a (især jur.) inkompetent.
Unzuständigkeit j inkompetense.
unzuträglich a ufordelaktig; skadelig,
usund. Unzuträglichkeit / uf or
delaktighet; skadelighet, usundhet.
unzutreffend a som ikke holder stikk,
som ikke stemmer; ikke rammende;
uholdbar; das ist u. det stemmer ikke, holder
ikke stikk.
unzuverlässig a utilforlatelig,
upålitelig; usikker, unøiaktig; er ist u.; ein
unzuverlässiges Gedächtnis; hand. eine
unzuverlässige Firma (som står på svake
føtter). Unzuverlässigkeit f upålitelighet;
unøiaktighet.
unzuversichtlich a uten tiltro, lite
tillitsfull.
unzweckdienlich, -gemäss, -mässig
a ikke (lite) hensiktsmessig
(formålstjenlig), uhensiktsmessig; upraktisk.
Un-zuweckmässigkeit f uhensiktsmessighet;
upraktiskhet.
unzweideutig a utvetydig, tydelig.
Un-zweideutigkeit / utvetydighet.
unzweifelhaft a og adv utvilsom, uten
tvil; das ist u. wahr det kan det ikke være
tvil om. Unzweifelhaftigkeit f
utvilsom-het.
u. ö. fork. = und öfters.
Upas n upas(gift).
Upasbaum m bot. upastre (antiaris
toxicaria). -gift n upasgift.
üppig a 1. yppig, frodig; overdådig,
rikelig; vellystig; üppiges Grün, Unkraut;
üppige Weiden, Wiesen; üppiger Wuchs,
Busen; eine üppige Blondine; ein üppiges
(overdådig, rikelig) Mahl; ein üppiges
Leben et liv i overflod; u. leben; ein
üppiger (vellystig) Mensch; 2. sj.
overmodig, hovmodig.
Üppigkeit / ; -en 1. yppighet, frodighet;
overdådighet, rikelighet; overflod; luksus;
2. sj. overmot, hovmod.
I Ur m, -(e)s; -e = Auerochs.
II Ur n, -(e)s; min. myrmalm.
u. R. fork. = unter Rückerbittung
bedes tilbakesendt.
Urach m wilder U. vill (rå, brutal) fyr,
råas.
Uradel m, -s uradel.
Urahn m, -en; -en 1. = Urgrossvater;
2. stamfar, aneherre.
Urahne f; -n Urahnfrau / 1. =
Urgross-mutter; 2. stammor, anefrue.
Urahnherr m = Urahn.
U’ral m, -s geogr. Ural.
ural-altaisch a (sprogvid., geogr.)
ural-altaisk.
Uralgebirge n das U. geogr.
Ural-fjellene.
u’ralisch a uralsk, fra Ural.
Urall n, -s verdensalt, univers.
uralt a urgammel, eldgammel: seit
uralten Zeiten i uminnelige tider.
Uralter n, -s urtid; von uralters her
fra en uminnelig (eldgammel) tid, fra en
urtid av (siden).
Urältermutter f = Ururgrossmutter.
Uraltertum n, -(e)s grå oldtid.
U’ran n, -s kjem. uran.
Uranfang m (aller) første begynnelse;
første oprinnelse.
uranfänglich a og adv oprinnelig(st),
aller først.
Urangelb n tekn. urangult. -glas n
tekn. uranglass. -glimmer m min.
uran-glimmer.
Uranlage f; -n 1. oprinnelig (første)
anlegg (byggverk o. /.); 2. oprinnelig
(medfødt) anlegg (disposisjon).
Uranocker m, -s min. uranoker.
Uranographie f; -n uranografi,
stjerne-himmelbeskrivelse (Himmelsbeschreibung).
Uranolatrie /; -n uranolatri,
stjerne-dyrkelse.
Uranolith m, -en; -en meteorsten.
Uranoskop 1. n, -s; -e uranoskop,
stjernekikkert; 2. m, -en; -en stjernekiker,
astronom.
urassen (urasste — geurasst) dial. 1. vt
sløse med; 2. vi være kresen (på mat).
uraufführen (pp uraufgeführt) vt
op-føre for aller første gang, gi urpremiere på.
Uraufführung f; -en uropførelse,
ur-premiére, førsteopførelse, førstepremiére:
U. eines Bühnenstücks, eines Films.
U’räusschlange f uræus (egyptisk
giftslange, sinnbillede på det egyptiske
kongedømme).
ur’ban a 1. urban, beleven, høflig;
gemyttlig, hyggelig, vennlig; 2. lokal, by-:
urbanes Gespräch (telef.) lokalsamtale.
urbanisieren vt urbanisere, gi bymessig
vesen (dannelse), gjøre beleven.
Urbanisierung f; -en urbanisering, (bibringelse av)
bymessig vesen (dannelse).
Urbanität / belevenhet, høflighet;
urbanitet, gemyttlighet.
urbar a opdyrket: u. machen dyrke op,
bryte op (Land u. m.), legge under plogen.
Urbar n, -s; -e = Urbarbuch.
Urbarbuch n jordebok (Grundbuch).
Urbariallasten pl jur. grunnskatt.
urbarieren vt innføre i jordebok
(matrikkel).
Urbarium n, -s; -ien = Urbarbuch.
Urbarmachen n = -machung.
2527
2528
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
