- Project Runeberg -  Tysk-norsk ordbok /
2607-2608

(1933-1936) [MARC] [MARC] Author: Jakob Sverdrup - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Verhängnis ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verh ängnis—verhef ten

verhängt (bestemt, beskikket), hat diese
Prüfung über ihn verhängt (tilskikket,
sendt ham)-, das von Gott Verhängte
det av Gud beskikkede (bestemte,
tilskikkede); was die Vorsehung über mich
verhängt hvad forsynet har tilskikket
mig (latt mig bli til del); das Verhängte
det av skjebnen tilskikkede (bestemte)] II
vr sich v. henge sig op (fast), innvikle sig.

Verhängnis n, -ses; -se tilskikkelse,
skjebne (især ulykkelig), lagnad, lodd:
die Sportleidenschaft wurde ihm zum
V.; sie wurde sein V.; er entging seinem
V. nicht; das V. brach über ihn her.

Verhängnisglaube m skjebnetro,
fatalisme. -gläubige(r) m, f fatalist,
verhängnisvoll a skjebnesvanger: ein
verhängnisvoller Fehler, Irrtum.

Verhängung /; -en beslutning,
erklæring, idømming: die V. des
(proklamasjon av) Belagerungszustandes über eine
Stadt.

verhärmen vt og vr (sich v.) =
vergrämen.

verharren vi (haben og sein) (for)bli]
holde fast (på, ved)] fremture (i’); in
(s)einer Stellung v. (beim Turnen); (in
Briefen) ich verharre Ihr ergebener; in
Demut v.; auf seinen Ansichten, auf
(bei) seiner Meinung, bei seinem
Beschlüsse v. (holde fast ved, på); in der
Sünde v. (fremture i).

Verharrung /; -en standhaftighet;
ved-holdenhet; fremturing.

verharschen 1. vi (sein) (om sår) sette
skorpe, arre sig, gro til, heles, læges-, (om
sne) sette skare, få skare, bli skaret: die
Wunde ist verharscht; der Schnee ist
verharscht; die stark verharschten
Hänge; 2. vf hele, læge.

Verharschen n, -s, Verharschung /; -en
(om sår) tilgroing, arrdannelse-, (om sne)
skaredannelse.
verharten = verhärten 2 og 3.
verhärten 1. vt (også fig.) gjøre hård,
herde-, forherde, stålsette: med. die
Lymphdrüsen v.; den Leib v. fremkalle
forstoppelse-, fig. ein verhärtetes Gemüt;
2. vi (sein) bli hård, herdes, forherdes-,
ein verhärteter (forherdet, forstokket)
Sünder; 3. vr sich v. bli hård] forherde sig:
eine Geschwulst verhärtet sich; sich
gegen die Stimme der Menschlichkeit v.
Verhärten n, se Verhärtung.

Verhärtung /; -en 1. herd(n)ing] fig.
forherdelse, forstokkethet, strihet] 2. med.
(pat.) forherdning, indurasjon;
forstoppelse, hårdt liv; hård hud, træl.

verharzen 1. vi (sein) og vr (sich v.)
bli til kvae el. harpiks, bli harpiksaktig;
2. vt harpikse, stryke (dekke) med harpiks;
lage (Jorvandle) til harpiks.

verhaselieren vt = vergeuden,
verhaspeln 1. vf hespe til floke, floke
sammen, bringe i floke; 2. vr sich v. fig.
(beim Reden) komme i floke, kjøre sig
fast, løpe surr.

Verhaspeln n, -s, Verhasp(e)lung /; -en
sammenfloking; løping surr.

verhässlichen vt gjøre heslig, gjøre
stygg(ere), forstygge, vansire.

verhasst a forhatt; motbydelig: er
macht sich überall v.; er ist mir v.; eine
verhasste Pflicht.

verhätscheln [-’he-] vf forkjæle] ein
verhätscheltes Kind.

Verhätscheln n, -s Verhätsch(e)lung /;
-en forkjælelse.
Verhau m, -(e)s; -e mil. forhugning.
verhauchen vt 1. ånde ut, utånde:
Wohlgerüche v.; den Geist, das Leben
v.; 2. vi (sein) forsvinne som et pust] fig.
dunste ut, sive ut: das Geheimnis könnte
v.

verhauen st ogsv I vf 1. hugge i stykker-,
hugge av, kappe (grener o. /.); beskjære
(vinstokker)-, hugge, stykke, lemme op
(slakt)] 2. F nordt. pryle op: sie
verhauten ihren Mitschüler; 3. hugge feil]
ødelegge ved hugging, forhugge: eine
Statue v.; einen Ball v. (slå feil på,
ikke treffe)-, 4. fig. F forkludre, kludre
bort, sette over styr: er verhaute sein
ganzes Geld; die ganze Sache ist
verhaut (verpfuscht); 5. mil. sperre med
forhugninger-, II vr sich v. 1. forhugge
sig, hugge feil] 2. fig. forløpe sig, gjøre
bommerter, dumme sig: sich in (mit)
einer Sache, einer Rede v.; III pp
verhauen a ful, lur, forslagen, durkdreven:
F ein verhauener Kerl; du siehst aber
verhauen aus.

verhäuten vf sjøu. forhude.
verheben st 1. vf sich (dat) den Arm v.
vrikke armen ved å løfte (noe tungt),
løfte armen sin av ledd] 2. vr sich v.
forløfte sig.

verheddern vt og vr (sich v.) =
verhaspeln.

verheeren vf herje, legge øde, ødelegge:
die Truppen verheerten das Land; der
Krieg hat das ganze Land verheert;
eine vom Feuer verheerte Stadt; eine
verheerende Überschwemmung; eine
verheerende Wirkung haben; diese
Massnahmen wirkten verheerend. Verheeren
n, se Verheerung.

Verheerer m, -s; -, -in /; -nen herjer,
ødelegger.

Verheerung /; -en herjing, ødeleggelse:
die Verheerungen des Landes, einer
Krankheit; Verheerungen anrichten.

verheften vt 1. med. sy sammen: eine
Wunde v.; 2. bruke op ved (på) søm, sy

2607

2608

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:41:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deno1933/1322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free