Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Verzweifelung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verzweif(e)lung—vetterlich
ein verzweifelter Ausweg; er machte
verzweifelte Anstrengungen; v.
langweilig; die Sache steht v. (håpløst)
schlecht; ein verzweifelter (desperat)
Spieler.
Verzweif(e)lung /; -en fortvilelse: etwas
in, vor, aus V. tun; aus reiner V.; in
V. sein, geraten; einen in (zur) V.
bringen; in der Wut der V.; eine Tat
der V.
Verzweiflungsgeschrei n skrik (rop)
av (i) fortvilelse, fortvilelsens skrik (rop).
-kämpf m fortvilelsens (fortvilet) kamp.
-mut m fortvilelsens mot. -ruf, -schrei m
rop (skrik) i (av) fortvilelse, -tat f
fortvilet handling, -tod m død i fortvilelse.
verzweiflungsvoll a full av fortvilelse,
fortvilet. Verzweiflungswut f fortvilelsens
raseri.
verzweigen vt og vr (sich v.) forgrene
(sig), forgrenes (ogsd fig.)-, verzweigt
forgrenet.
Verzweigen n, -s, Verzweigung /; -en
(ogsd fig.) forgrening, utgrening.
verzwergen vi (sein) bli dvergaktig;
forkrøples, bli forkrøplet-, verzwergt
dvergaktig-, forkrøplet.
verzwicken vt 1. tekn. (muring) utfylle
med stenfliser, (skibsbygn.) klinke, vikke:
die Nägel v.; 2. agr. knipe av sideskudd
pd, beskjære: die Weinstöcke v.; 3. die
Augen v. knipe øinene sammen-, 4. fig.
innvikle, gjøre innviklet (innfiltret, floket,
forvirret), sammenfloke-, fordreie,
forvrenge: das Gesetz v.
verzwickt a (pp) innviklet, floket,
vanskelig, kinkig, prekær, kritisk-, forbistret:
eine verzwickte Sache, Angelegenheit,
Geschichte; in einer verzwickten Lage
sein; er hat schon die verzwicktesten
Aufgaben gelöst.
Verzwicktheit f innviklethet, flokethet,
kinkighet, vanskelighet.
verzwiefachen, verzwiefältigen vt og vr
(sich v.) = (sich) verdoppeln.
verzwingen vf I. tvinge tilbake,
undertrykke, kvele: sich (dat) das Lachen v.;
2. sydt. ich kann es nicht v. /. jeg kan
ikke få det gjort, klarer det ikke, 2. jeg
kan ikke fd (formå) mig til det, feg nenner
det ikke.
verzwirbelt a F fordreid i hodet,
forskruet, litt skrullet.
verzwölffachen 1. vf tolvdoble,
multiplisere med tolv; 2. vr sich v. tolvdobles.
Vesikatorium [v] n, -s; -ien farm.
vesikatorium, trekkplaster (Zugpflaster).
Vesper [f, sj. v] /; -n 1. kat.-kirkl.
vesper, aftengudstj eneste, aftensang
(Abendgottesdienst): zur V. gehen,
kommen, läuten; der V. beiwohnen; hist.
die Sizilianische V. (Ermordung der
Franzosen auf Sizilien 1282); 2. fig.
(undertiden) = Abend; 3. = Vesperbrot:
V. essen; etwas zur (als) V. essen.
Vesperbrot n eftermiddagskaffe,
eftasverd, mellemmat. -gesang m vespersang
(aftensang), -glocke / vesperklokke.
-läuten n vesperring(n)ing. -mantel m
= Pluviale.
vespern vi drikke eftermiddagskaffe,
spise eftasverd (mellemmat).
Vesperpredigt f vesperpreken. -sonne /
aftensol, -stern m aftenstjerne, -stunde /
1. vespertime; 2. = -zeit 2. -zeit / 1.
vespertid; senef ter middag,
eftermiddags-tid; 2. tid for eftermiddagskaffe, eftasverd.
Vesta [v] f 1. mytol. Vesta (Göttin des
häuslichen Herdes); 2. astr. die V. Vesta.
Vestafeuer n Vestas ild, vestalsk ild.
Vestale /; -n (sj.), Vestalin /; -nen
vestalinne, vestalsk jomfru.
vestalisch a vestalsk-, vestalische
Jungfrau = Vestalin.
Vestapriesterin f Vestas prestinne,
vestalinne, -tempel m Vestas tempel,
Vesta-tempel.
Vesti’bül [v] n, -s; -e vestibyle (Vorhof,
Vorhalle).
Ves’tibulum [v] n, -s; -la = Vestibül.
Vesuv [ve’züf] m, -(s) geogr. der V.
Vesuv.
Vesuvbahn / die V. Vesuvbanen.
Vesuvi’an [-v-] m, -s; -e min. vesuvian.
vesuvisch [-v-] a vesuvisk, fra Vesuv.
Vete’ran [v] m, -en; -en veteran
(ausgedienter Krieger, Soldat;
altbewährter Beamter).
Veteranenschaft / 1. veterans stilling;
2. (samtlige) veteraner.
Veteranenverein m veteranforening.
Veteri’när [v] m, -s; -e veterinær, dyr-
læge (bes. Militärtierarzt).
veteri’när [v] a veterinær, dyrlæge-.
Veterinärakademie f — -hochschule.
-arzt m = Tierarzt, -hochschule f
veterinærhøiskole. -kunde f =
-Wissenschaft. -medizin f veterinærmedisin.
-offizier m veterinærofficer
(Militärtierarzt). -schule f veterinær skole, -wesen
n veterinærvesen. -Wissenschaft f
ve-terinærvidenskap.
Veto [v] n, -s; -s veto [„ich verbiete";
Einspruchsrecht): unbedingtes
(absolutes) V.; aufschiebendes (suspensives)
V.; sein V. gegen etwas einlegen.
Vettel /; -n F 1. gammel kjerring (heks);
2. liderlig fruentimmer, tøite.
Vetter m, -s (-n); -n fetter, søskenbarn;
(også) slektning (i alm.).
Vettere! f; -en F = Vetterschaft.
Vettergefühle f fetterlige følelser,
fetter-lig sinnelag.
vetterlich a fetterlig, fetter-.
2749
2750
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
