Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - vogteilich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vogteiHch—Völkerbeschreiber
vogteilich a som horer inn under en
fogeds embede el. omrade, fogedlig, foged-.
vogten vt (sveitsisk) 1. være foged over
(et distrikt); 2. være formynder for:
einen v.
Vogtländer 1. m, -s; -in f; -nen
inn-bygger i Vogtland (i Sachsen, og forstad i
Berlin); 2. a fra Vogtland, vogtlandsk.
vogtländisch a vogtlandsk.
Vogtschaft /; -en 1. fogderi; 2.
(sveitsisk) formynderskap.
Voigtland usw., se Vogtland usw.
Voile [vo’al] f; -s voile, voal (tøi).
Voilekleid n voile-, voaldrakt, -kjole.
Vo’kabel [v] /; -n vokabel, glose.
Vokabelbuch n glosebok, -lernen n
gloselesning, -læring, -innøvelse,
-pugging.
Vokabular [v] n, -s; -e, Vokabularium
n, -s; -ien vokabular, glose-, ordliste.
Vo’kal [v] m, -s; -e vokal, selvlyd
(Selbstlaut, Selbstlauter),
vo’kal [v] a vokal.
Vokalanlaut m vokalfremlyd, vokalisk
fremlyd (anlyd). -auslaut m vokalutlyd,
vokalisk utlyd; endevokal, utlydende vokal.
-Charakter m vokalisk karakter,
-harmo-nie f (sprogvid.) vokalharmoni. -inlaut
m vokalisk innlyd.
Vokalisation [v] /; -en vokalisasjon,
vokalisering.
vokalisch [v] a vokalisk, vokal-
(selbstlautend).
Voka’lise [v] /; -n mus. vokalise.
vokalisieren [v] vt og vi vokalisere.
Vokalisieren n, -s, Vokalisierung /; -en
= Vokalisation.
Voka’lismus [v] m (sprodvid.)
vokal-isme.
Voka’list [v] m, -en; -en sanger.
Vokalmusik f vokalmusikk,
sang.-par-tie f vokalparti, sangparti. -punkt m
vo-kalpunkt (i hebraisk skrift), -satz m mus.
vokalsats. -Steigerung / (sprogvid.)
vo-kalstigning, „guna"; (ogsd) = Ablaut,
-stück n sangstykke. -system n
(sprogvid.) vokalsystem. -Veränderung f
vokal-forandring.
Vokation [v] /; -en vokasjon, kallelse
(Berufung).
Voka’tiv [voka’tifj m, -s; -e [-v-] gram,
vokativ (Anredefall, Ruffall).
Voka’tivus [v-v] m, -; -ve 1. =
Vokativ; 2. F lystig fetter; lur fant, filur;
pokkers fyr, pokker til kar.
vol. fork. = volumen (se Volumen 2).
vo’Iabel [v] a volabel (flüchtig):
vo-lable Säure. Volabili’tät [v] f volabilitet
(Flüchtigkeit).
Voland, se Valand (fanden).
Volant [vo’lä] m, -s; -s volant (volang),
kappebesetning, kappe.
Vola’pük [v] n, -s volapyk
(kunst-sprog, inter nasjonalt hjelpesprog).
vola’til [v] a volatil (flüchtig,
verdunstend).
volatilisieren [v] vt = verflüchtigen.
Vole [völ] /; -n (kortspill) vole, alle
stikk (storeslem).
Voli’ere [v] /; -n = Vogelhaus.
Volk n, -(e)s (dimin Völkchen, -lein)
1. pl -er* folk (folkeslag), nasjon: das
deutsche V.; das V. Gottes (jødene);
die Völker des Nordens; ein V. im
Waffen; dem V. kundtun; das V.
befragen (durch Volkesabstimmung);
das ganze V. betreffend (nasjonal);
2. (uten pl) folk, almenhet, almue, mengde,
masse: das gemeine (geringe, niedrige)
V. den menige mann, menigmann, den
store mengde (almuen); ein Mann aus
dem Volke; im Munde des Volkes i (pd)
folkemunne; ins V. dringen trenge ned
blandt (til) folket; unter das V. bringen;
beim V. einführen gjøre tilgjengelig for
almenheten, popularisere; beim Volke
(nicht) beliebt (u)populær; das ist Kaviar
für das V. (for mengden); 3. (uten pl) folk,
mennesker: bibl. da Jesus vom Berge
herabging, folgte ihm viel Volkes nach;
bibl. ich verkünde euch grosse Freude,
die allem Volke widerfahren wird;
das arme V. fattigfolk, fattige mennesker;
das kleine V. F småfolk, barna,
smårollingene; junges V. unge mennesker,
ungdom; fahrendes V. (Gaukler,
umherziehende Artisten); ungezogenes V.
uop-dragne mennesker; es war viel feines V.
da; 4. (uten pl) mil. og sjøu. folk (krigs-,
skibs-, sjøfolk), mannskap, besetning;
5. (uten pl) sydt. folk, tjenestefolk; 6. pl
-er* (om dyr) flokk, skare, sverm, kull:
ein V. Tauben, Bienen; zwei V. el.
Völker (kull) Rebhühner.
volkarm a folkefattig, tynt befolket.
Völkchen n, -s; - 1. lite folk, liten
nasjon; stamme; se ellers Volk; 2. =
das kleine V. og junges V.; ein lustiges V.
en lystig bande.
Volken [v] pl volker (folkeslag).
Völkerbeschreiber m etnograf,
-be-schreibung f etnografi, -bewegung f
folkebevegelse (folkevandring):
vorgeschichtliche Völkerbewegungen, -bund m
folkeforbund: der V. Folkeforbundet (Folkenes
forbund, Nasjonenes forbund, oprettet
1919). -bundspolitik / Folkeforbundets
politikk, -bundsrat m der V.
Folkefor-bundsrådet, Forbundsrddet. -bundstagung
f, bundsversammlung f folkeforbundsmøte.
-eigentümlichkeit /
folkeeiendommelig-het, nasjonalt trekk (drag, egenhet).
-familie f folkefamilie, -ætt. -friede(n)
m mellemfolkelig fred. -geruch m folke-,
2775
2776
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
