Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W - wollustatmend ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
wollustatmend—worin
wollustatmend a vellyst åndende.
Wollüstelei f vellystig (sanselig) attrå.
wollüsteln vi hengi sig til vellyst, til
utsvevelser.
Wollustgefühl n vellystfølelse. -göttin
f vellystens gudinne, Venus vulgivaga.
wollustheiss a het av vellyst, vellysthet.
wollüstig a vellystig, sanselig, geil,
utsvevende. Wollüstigkeit f vellyst(ighet)
osv.
Wollüstling m, -s; -e vellysting-,
utsvevende menneske.
wollustreich a vellystig.
Wollustschmerz m vellystig smerte, -taumel m
vellystrus, sanserus. wollusttrunken, -voll
a vellystdrukken, vellystig: wollustvolle
Träume.
Wollware f = Wollenware,
-waren-händler m ullvarehandler. -wasche /
ull-vask. -Wäscher m ullvasker. -weber m
ullvever. -Weberei f ullveveri. -weide /
bot. ullvidje (salix lanata). -Wickel m
ulldott. -zeug n — Wollenzeug, -zotte,
-zottel / ulldott. -Züchter m ullprodusent.
-zupfer m ullplukker, -sorterer.
Wolm m, -(e)s; -e, Wolmen m, -s;
-(bygn.) horisontal bjelke (som hviler pd
stolper).
Woltern, Woltern vi dial. strekke (på)
sig.
wöltjen vi dial. knapt (orke) røre sig
av flekken.
Wöltjen n, -s; - (om barn el. dyr) liten
tyksak.
Wolwe’rin m, -s; -e zool.
nordamerikansk jerv, jervskinn.
wo’mit adv 1. inter hvormed, hvad . . .
med: w. beschäftigt er sich; 2. rei
hvormed, som . . . med, og dermed: etwas,
w. ich nicht einverstanden bin; etwas,
w. man Aufsehen erregen kann; hand.
w. sich unser Konto ausgleicht,
-’möglich adv om mulig, kanskje, -’nach adv
1. inter hvorefter, hvad . . . efter; 2. rei
hvorefter, som . . . efter. -’neben adv
(rei) ved siden av hvilket (hvilken), og
ved siden derav, og dertil, og
dess(for)-uten.
Wonne /; -n fryd, stor glede, lykke,
lykksalighet, henrykkelse: es ist eine W.,
so etwas zu sehen; Freude und W.; ein
Leben voller W.; sie strahlte vor W.; in
W. (lykksalighet, henrykkelse) aufgelöst,
schwimmend; in W. und (in) Weh i
glede og sorg.
wonnebebend a skjelvende av fryd (av
glede, av lykksalighet). -berauscht a
glededrukken, i en rus av lykksalighet.
Wonnebild n lykkens (gledens) billede,
henrivende billede, -garten m
lykksalig-hetens have, Edens have. -gefilde n
paradis, -gefühl n følelse av lykksalighet,
salig (frydefull) følelse, -leben n liv i
lykksalighet, i fryd og glede, wonneleer,
-los a gledetom, gledeløs. Wonnemonat,
-mond m gledens måned, mai. -ort m
gledens (lykkens, lykksalighetens) sted,
herlig sted. -rausch m lykksalighetsrus,
glederus. wonnenreich a frydefull,
lykksalig.
wonnesam a — wonnig.
Wonneschauer m gys (iling) av
lykksalighet, av fryd, salig gys. wonneselig a
lykksalig, henrykt, henført, betatt (av
fryd, lykke), i salig fryd. -strahlend a
strålende av fryd (lykke, lykksalighet).
Wonnetaumel m = -rausch, -tränen
pl gledestårer, lykketårer. wonnetrunken
a = -berauscht, -voll a — wonnig.
wonnig a frydefull, lykksalig, salig-,
herlig, henrivende, fortryllende,
vidunderlig, deilig: wonnige Tage; wonniges
Leben; von wonnigem Schmerz
durchbebt.
wonniglich a og adv = wonnig: ein
wonniglicher Traum; die Vögel singen
so w.
Woog m, -(e)s; -e 1. dam, tjern (Teich);
2. dypt sted i elv, kulp-, 3. = Kumme.
wo’ran adv 1. inter hvorpå, hvad . . .
på (av, i): w. denkst du?; w. hast du
ihn erkannt?; w. ist er gestorben? hvad
døde han av?; ich weiss, w. es liegt hvori
det ligger (stikker), hvad det beror pd;
2. rei hvorpå, som (hvad) ... på: das
Buch, w. ich arbeite; wir wissen nun,
w. wir sind nu vet vi hvor vi står (hvad
vi har å rette oss efter); 3. ub på noe:
du musst doch w. gedacht haben.
wo’rauf adv 1. inter hvorpå, hvad . . .
pd: w. sinnt er?; Sie wissen doch, w.
wir warten; 2. rei hvorpå, og derpå
(derefter): w. sie erwiderte, dass . . .;
w. alle flohen.
wo’raus adv 1. inter hvorav, hvad . . .
av: w. besteht (das) Wasser?; 2. rei
hvorav, som ... av: der Brunnen, w. er
das Wasser schöpft; 3. ub av noe:
Schlüsse woraus ziehen dra (trekke)
slutninger av noe.
Worb m, -(e)s; -e*, Worb(e) f; -(e)n
ljåskaft, orv.
worben vt dial. Heu w. breie høi.
wo’rein adv (svarer til in m. akk) inter
og rei hvori, hvad (som) ... i: w.
mischen Sie sich?
Worfel f; -n agr. kastefjel, kasteskovl.
worfeln vf agr. kaste (korn), rense med
kasteskovl, rense.
Worfler m, -s; - agr. kaster.
Worfmaschine f tekn. kastemaskin,
kornrensemaskin. -schaufel f — Worfel.
wo’rin adv (svarer til in m. dat) 1.
inter hvori, hvad . . . i: w. kann ich
3083
3084
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
