Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Z - Zwanzig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Zwanzig—zwecklos
Zwanzig /; -en tyvetall (de tyve,
tyveårene): sie ist über die Z. hinaus; in den
Zwanzigen sein; zu Zwanzigen
(zwan-zigen) i snesevis, i flokker på tyve.
Zwanzigeck n mat. tyvekant. -ender
m (jaktu.) tyveender, hjort med tyve
takker (ender).
zwanziger a (ubøiel.) tyve-: in den
zwanziger Jahren des vergangenen
Jahrhunderts (mellem 1820 og 1830).
Zwanziger m, -s; - 1. og -in /; -nen
tyve dr ing; 2. in den Zwanzigern i
tyveårene, mellem 20 og 30 (z. B. eines
Jahrhunderts); Mitte der Zwanziger; 3.
tyve-pfennigstykke.
zwanzigerlei a (ubøiel.) tyve slags.
zwanzigfach, -fältig a og adv
tyve-foldig. Zwanzigflach n = -flächner.
zwanzigflächig a mat. med tyve sider
(flater), ikosaédrisk. Zwanzigflächner m
mat. tyvesidet figur, ikosaéder.
zwanzigjährig a tyvedrig, tyve dr gammel, -mal
adv tyve ganger, -männig a bot. med
tyve støvbærere (støvdragere).
Zwanzigmarkschein m tyvemarkseddel.
-mark-stück n tyvemarkstykke. -pfennigstück
n = Zwanziger 3. zwanzigprozentig a
tyveprosentig, tyve prosents.
Zwanzig-punktschrift f typ. tyvepunktskrift,
dob-beltkorpus, tekst.
zwanzigste a (ordenstall) tyvende.
Zwanzigstel n, -s; - tyvendedel.
zwanzigstel a tyvendedels.
zwanzigstens adv for det tyvende.
zwanzigtägig a tyve dagers.
zwar adv 1. visstnok, riktignok, vel:
er ist z. alt (z. ist er alt), aber noch
sehr rüstig; er kam z., doch war es zu
spät; sie spielt z., ist aber keine
Künstlerin; 2. und z. og det, nemlig: und z.
gleich og det straks; die Feier findet nun
doch statt, und z. am nächsten
Mittwoch; er hat geschrieben, und z. recht
ausführlich; sie haben nur ein Kind,
und z. einen Sohn,
zwatschelig a = zappelig,
zwatschern vi = zwitschern,
zwatzelig a = zappelig,
zwatzeln vi dial. sprelle, sprette; være
urolig.
Zweck m, -(e)s; -e (dimin Zweckchen,
-lein) 1. — Zwecke II; 2. stift (midt i
skyteskive), prikk, centrum, blink: den
Z. treffen treffe blinken; 3. fig. mål,
(især) formål, øiemed, hensikt,
bestemmelse: seinen Z. (mål) verfolgen,
erreichen, verfehlen; den Z.
herausschies-sen treffe spikeren pd hodet; ein guter,
edler, wohltätiger Z. (formal osv.); ein
militärischer Z.; das (er) hat seinen Z.
(bestemmelse) erfüllt, verfehlt; der Z.
der Kunst, des Lebens; für einen be-
stimmten Z. for et bestemt formål
(øiemed), i et bestemt øiemed; zu diesem
(dem) Z. i dette (det) øiemed; zu welchem
Z. i hvilket øiemed?, i hvilken hensikt?;
zum Z. einer Sache med noe som formdl:
zum Z. der Gelderpressung med
penge-utpresning som formål, i det øiemed (den
hensikt) a drive pengeutpresning; zum Z.
der Preistreiberei for d drive prisene i
været (skru prisene op); zum Z. der
Zwangsvollstreckung i anledning av
tvangsfullbyrdelsen (utleggsforretningen);
zu wohltätigem Z. i velgjørende øiemed;
das also war Z. und Ziel der Unterredung
det var altså meningen (hensikten) og
målet med samtalen; der Z. (hensikten)
heiligt die Mittel; 4. das hat keinen Z.
det er ikke til noen nytte, det er det ingen
mening i, det tjener ikke til noe, det er
ikke godt for noe; es hat wenig Z., unsere
Unterredung fortzusetzen; ich werde
Ihnen alles erklären, es hat aber keinen
Z., wenn Sie mir doch nicht helfen
können; derartige Erörterungen haben
keinen Z. mehr; lass dass, es hat ja
keinen Z. la det være, det tjener (fører)
jo ikke til noe; was hat das eigentlich
für einen Z.? hvad skal det egentlig være
godt for?; unser Hierbleiben hat ja
nun seinen Z. verloren det er jo nu til
ingen nytte (ingen mening i, ingen grunn
til) at vi blir her lenger, vi har jo nu
ikke noe lenger her d gjøre.
Zweckbegriff m (filos.) formdlsbegrep,
hensiktsbegrep.
zweckdienlich a formålstjenlig,
hensiktsmessig. Zweckdienlichkeit /
hensiktsmessighet.
I Zwecke f; -n = Quecke.
II Zwecke f; -n stift, plugg, nudd.
I zwecken vt = zwacken, zwicken.
II zwecken I vt feste med stift el. plugg
(nudd), stifte, plugge; 11 vi ha til
formål (hensikt), tilsikte, gå ut på: alles
zweckt dahin, den Krieg zu vermeiden;
2. være formålstjenlig, være
hensiktsmessig, passe.
Zweckenbaum m bot. trollhegg
(Faulbaum, rhamnus frangula). -holz n =
Zweckholz. -Stiefel m (især mil.) støvel
med nudder, marsjstøvel.
zweckentsprechend a hensiktssvarende,
formålstjenlig.
Zweckessen n offentlig festmåltid el.
bankett (for et bestemt formdl).
zweckgemäss, -haft a = zweckmässig.
Zweckholz n bot. benved (evonymus).
-lehre f (filos.) teleologi.
zwecklos 1. a formålsløs, hensiktsløs,
meningsløs, utjenlig, unyttig; 2. adv til
ingen nytte. Zwecklosigkeit /
hensiktsløs-het, gagnløshet.
3321
3322
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
