- Project Runeberg -  De romanske Sprog og Folk /
4

(1871) [MARC] Author: Johan Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 Frankrig.

han skulde have. De skal have to Sous igjen, siger
Kudsken. Behold dem selv, siger jeg. Istedenfor at
svare kaster Kudsken, greben af et mig uforklarligt
Raseri, de to Sous paa Gaden og kjører tordnende
og bandende sin Vei. Qa ne fait rien, Monsieur! siger
Opvarteren smilende og rækker mig Pengestykket.
Nu først erfarede jeg, at jeg havde fornærmet Kudsken
ved at give ham to Sous istedenfor lire; men det var
for sent at gjøre min Feil god igjen.

Hotellet var tarveligt, men anstændigt; det var
beboet af omtrent 40 fasfe Logerende, mest unge
Studerende. Det var et af de saakaldte Hotels catholiques,
hvorhen Forældre „i Provindsen" sende sine Sønner,
for at de skulle bestille Noget og leve et ordentligt
Liv. Dette havde for mig den store Fordel, at der
var roligt, saa jeg i god Ro kunde studere, hvad jeg
behøvede. Men en Tid af Dagen, da der ikke var
roligt, var ved Maaltiderne. Jeg havde aldrig troet,
at 40 Røster kunde frembringe en saadan bedøvende
Larm. Det kunde hænde, at min høire og venstre
Nabo kom i en vderst livlig Ordvexling, hvorunder
Armene paa begge Sider gestikulerede dramatisk, men
faretruende om mine overvældede Øren. Midt under
dette var der Intet til Hinder for, at en Stentorrøst
fra den anden Ende af Bordet kunde lægge et vægtigt
Ord ind. De „bevingede Ord" krydsede hinanden i
alle mulige Retninger. Jeg lod mig dog ikke anfægte
heraf, men søgte eftev Evne at bidrage min Skjærv.
Dette havde for mig det lykkeligste Resultat. Disse unge
Folk ventede blot paa, at jeg skulde sige et lidet Ord,
saa vare vi strax bons camarades. Jeg vovede endog
at haabe, at jeg skulde lære at tale fuldendt Fransk.
Begyndelsen var opmuntrende. En af de første Dage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:44:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deromanske/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free