Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Frankrig.
Mestere i fransk Yersebygning lærte, at saagodtsom
alle Udtryk, med Undtagelse af dem, hvis Trivialitet
vilde udelukke dem selv fra den høiere Prosa, med
Held kunne anvendes i Poesien. Fordum blev
Udtryk som c’est pourquoi, pourvu qne, afin que, puisque,
d’ailleurs, or, rar etc. vragede som Poesien
‘uværdige. Begavede og korrekte Digtere have senere
vidst at benvtte disse saa heldig, at det vilde være
ubilligt at fordømme deres Anvendelse; derfor er
det ikke sagt. at man skal bruge dem til Overmaal, som
nogle Forfattere i vore Dage gjøre. Det forholder sig
ligedan med Navnene paa visse dagligdags Gjenstande
og visse Dyr, hvis Navne man troede at burde
udtrykke ved en Omskrivning eller i det Mindste pryde
med et dristigt Tillægsord. Nutildags fordres det, at
man nævner Tingen med sit rette Navn paa Vers som
i Prosa, og selv Ordet Svin (pore) vilde synes
hundrede Gange mere poetisk end den kvasi-klassiske
Frase: „Det Dyr, som sig af Agern nærer!*
CVani-mal qui se nourrit de giands).
Man erkjender ikke længer [i den Udstrækning
som før], at af Udtryk for samme Begreb ere nogle
ædle, andre uædle; saaledes kan man nutildags og ofte
bedre bruge épée, citer al, enfer, dieu, mariage, venlre,
hamme, mart etc. end glaive, coursier, Tart ar e, Tout
Puissant, hymen, sein eller flane, martet, ■ trépas etc.
Alle gamle Afhandlinger om Versi æren indeholde
herom en falsk Lære, som ikke kan andet end
frembringe et affekteret og opstyltet Sprog. “
Meget af den uheldige Virkning, som den franske
Tragedie gjør, kommer af at Stilen er aflægs; men
meget kommer ogsaa af Tankernes og Indholdets
Beskaffenhed. Netop fordi Tragedien i sin Frygt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
