Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dannelse. Omgangstone.
43
gerne leve paa Gader og Stræder, de ere fortrolige
med liele Verden og netop derfor med Ingen.
Familieliv findes ikke i vor Forstand, om end mere end i
Frankrig. Det var imod Skik og Brug, at en Mand
om Aftenen blev hjemme hos sin Familie; det hørte
til at gaa ud paa Kafeer eller i Theatret. „En Mand,
og ikke gaa ud om Aftenen!“ sagde Husets Damer en
Aften, da jeg foretrak at blive hjemme. Jeg tog dette
delikate Vink ad notam. Forresten var der hver
Søndag conversazione eller Soirée, hvor Alle vare velkomne
til Konversation uden andet Traktement. Efterat man
havde spist Middag Kl. 7, kom og gik Gjæsterue fra
Kl. 8—12. Den allerfineste Maade at tage Afsked paa
var at snige sig bort ubemærket. Der blev
konverseret og musiceret, og under Musiceringen fulgte man
den priselige Skik at tie stille, medens, som bekjendt,
hos os Musiken er et yndet Middel til ret at faa
Konversationen i Gang. Man sluttede sig ellers sammen
i Grupper og samtalede ret utvungent; men der er
altid et Baand paa den italienske Konversation, og det
er den Stivhed, som ligger i Sproget selv. Den
evindelige Tiltale i tredie Person, Le?, sjeldnere Ella,
holder altid Individerne i en vis Afstand fra hinanden.
Det mere gemytlige Voi (I) hørte jeg kun brugt af
I)all‘ Ongaro og paa Theatret, foruden i Syditalien.
Kun Slægtninge eller Barndomsvenner sige tu (du) til
hinanden.
Italienerne er et begavet Folk, ligesom Romerne
vare, men paa en anden Maade. Den italienske
Nationalkarakter synes os at stemme mere med Landets
sydlige Beliggenhed end Romernes. Det forekommer
os underligt, at en saa alvorlig, stræng og praktisk
Karakter som den romerske kunde udvikle sig i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
