- Project Runeberg -  De romanske Sprog og Folk /
102

(1871) [MARC] Author: Johan Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102

Spanien.

(let gjorde mig meget ondt, at jeg var ubemidlet
og ikke saa mig istand til noget Udlæg, men at jeg
allerede havde erklæret mig villig til at overlade
Smykket i Manchegoens Hænder. Medens nu Manchegoen
ligesom af en Hændelse gik noget tilside, tog
Guldsmeden, som havde et yderst skikkeligt Udseende, mig
afsides og forestillede mig alvorlig, at jeg ikke maatte
være nogen Nar (no séa Ustéd tdnto) og lade en
saa-dan Lykke gaa fra mig. — „Lad os være oprigtige",
svarede jeg; „lad os for et Øieblik antage . —

„Antag Alt, hvad De vil." — Lad os antage f. Ex., at

dette Smykke er falsk!" — Da reiste han sig, som

ø

stukken af en Slange: „Da maa De have lidet
smigrende Tanker om mig (entonces me liace L sléd muy poco
fcivor); det Bedste, jeg kan gjøre, er at gaa minVei.—
„Undskyld", svarede jeg, „vi kjende ikke hinanden, jeg
har hverken gode eller onde Tanker om Dem; jeg kan
jo vistnok ikke undlade at forundre mig over det
besynderlige Sammentræf, at den Første, vi træffer paa,
er en Guldsmed; mon ikke de Herrer skulde være
tidligere Bekjendte?" (her vilde han igjen fare op med
dydig Harme) „men jeg vil nu forudsætte, at saa ikke
er Tilfælde; i alle Fald kunde jeg, selv om jeg havde
Pengene, ikke indlade mig paa Transaktioner, som
stride imod mine Principer." Da Manchegoen
nærmede sig, sagde jeg: „Det bliver altsaa ved vor Aftale,
at De kommer op til mig og betaler mig min Andel?"
(vel vidende, at det vilde han nok vogte sig for). —
Jo, det skulde han da ikke undlade. — „Ivjender De
da min Adresse?" — Xei, den maatte han tilstaa, at
han havde glemt at spørge om. Jeg opgav ham den
da. Vi gik nu ud af Haven, de gjorde endnu et Par
forgjæves Forsøg, men da det viste sig, at det ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:44:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deromanske/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free