Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
De romanske Sprogs Aand.
Ligesom Sprogets Udviklingsproces er umærkelig,
saaledes bør ogsaa O rth o gratien s være det.
Efter det franske Sprog synes mig det spanske
at komme næst i Rang, men medens det franske Sprog
ligger lielt inde i Nutiden, staar det spanske med det
ene Ben i Middelalderen; det har i Prosaen bevaret
meget af den gamle Stivhed og Pompøsitet. Det franske
Sprog er i Formen væsentlig det samme, som det var
hos Corueille og Moliére, men det har i Stil og
Ud-tryksmaade stadig fulgt med Tiden ligesom et følsomt
Barometer. Hos Cervåntes, Lope de Yéga og Calderon
var det spanske Sprog en fuldkommen tro Afspeiling
af Tiden og hvad der rørte sig i den. Siden den Tid
har Sproget dels staaet mere stille, dels i den senere
Tid været paavirket af den franske Aand og Sprogtone;
og i et Sprog er Alt skadeligt, som ikke er af samme
Aand, livor fortræffeligt det end kan være i sig selv.
Dog har Sproget endnu den Dag idag bevaret en liøi
Grad af Eiendommelighed, om det end ikke er saa
ægte og fuldt af Idiotismer som hos Cervåntes og
Quevédo; om det end ikke er fuldt saa spansk, som
det franske er fransk, saa staar det dog som nationalt
og idiomatisk Udtryk betydelig over Italienskem
Medens Fransken afspeiler Nutiden og Spansken det 16de
—17de Aarliundrede, giver det tredie Sprog Billedet af
Middelalderen i 13de—14de Aarliundrede. Det er
endnu Boccåccios ciceronianske Italiensk, som gaar
igjen og spøger. I Regelen ere alle italienske Bøger
noget tunge at læse. Naar ikke engang imellem den
sydlandske Livlighed brød igjennem og afkastede
Kancellistilen. vilde den tunge Ensformighed blive
utaa-lig, og dog bliver Stilen herved ujævn og splidagtig
med sig selv. Men hvad er herved at gjøre? Der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
