- Project Runeberg -  Det tyvende Aarhundredes Vækkelse, nogle Kendsgerninger og almindelige Lærdomme /
14

(1908) [MARC] Author: Thomas Ball Barratt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14

gaaende denne Daab, da han saa den (16. V.), og de blev alle
»rolige og lovede Gud« (18. V.), da de hørte dette. Daabens Maade
var derfor ganske den samme som den paa Pintsedagen.

Det synes derfor ganske klart, at den ekstatiske Talen og
Lovprisning, som Peter og hans Ledsagere hørte i Cæsaræa, var for
dem et overbevisende Tegn paa Helligaandens Udgydelse.

Apostlene og de Ældste i Jerusalem antog ogsaa denne
Kendsgerning (Ap. Gern. 15, 8. 9), og Paulus var nærværende, da
Peter talte om den, og hørte ham sige: »Gud, som kender
Hjærterne, gav dem Vidnesbyrd, idet Han gav dem den Hellig Aand,

lige som os,

og han gjorde ingen Forskel mellem os og dem, idet Han
rensede deres Hjærter ved Troen.«

Her staar vi da lige over for den Kendsgærning, at Peter og
hans Ledsagere, Menigheden i Jerusalem, Apostlene og de
ÆlIdste, Paulus indbefattet, godkendte Kendsgærningen om
Hedningernes Daab med den Hellig Aand, hvis første ydre Tegn var, at de
talte i Tunger og højlig priste Gud, hvilket derfor blev almindelig
antaget af de første Kristne.

Det er af liden Vigtighed, hvad Navn man giver denne
Erfaring: »Tegn«, »bibelsk Bevis«, »Pintse« eller et andet Navn.
Vi ved, i Følge Ap. Gern. 10, 44—46, at da hine Folk i
CæSaræa begyndte at tale i Tunger, blev Peter og hans Ledsagere
overbeviste om, at de havde modtaget »Den Hellig Aands Gave«.

Vi har derfor Ret til at vente, at dette Tegn, som Jesus
taler om (Mark. 16, 17), og som første Gang fremkommer i
Menigheden ved Helligaandens Udgydelse, endnu maa være Beviset
paa den samme Velsignelse.

Hvilken anden Sikkerhed eller Bevis, der kan anføres om
Daaben, og de er flere, forandrer ikke Kendsgærningen.

Det synes ogsaa tydeligt, at Peter modtog Tungemaalsgaven
som en Sikkerhed for hans egen Daab med den Hellig Aand,
ligesom de andre Disciple paa »Salen« Pintseaften. Thi da
Folket spørger: »Hører vi dem ikke tale i vort eget Tungemaal,
hvorudi vi er fødte?« besvarer han det ved at sige: »Dette er,
hvad der er sagt ved Profeten Joel,« og han anfører de Steder, hvor
Profeten Joel beretter om den mægtige Udgydelse af
Helligaanden over »alt Kød« (Ap. Gern. 2, 16—21). Det var derfor intet
Under, at da han hørte dem tale i Tunger i Cæsaræa, forstod
han straks, at dette »alt Kød« ogsaa indbefattede Hedningerne,
og »at Gud ikke anser Personer.«

Foruden dette, er Talen i Tunger 1) til personlig
Opbyggel



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 8 09:51:29 2019 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/det20aarh/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free