- Project Runeberg -  Det tyvende Aarhundredes Vækkelse, nogle Kendsgerninger og almindelige Lærdomme /
21

(1908) [MARC] Author: Thomas Ball Barratt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

21

(Ap. Gern. 2, 4; 10, 44—46; 4,24). Hvis alle taler i Tunger
paa en Gang, kan der ikke finde nogen Udlæggelse Sted,
hvilket er nødvendigt til Opbyggelse for de Nærværende. Og
dersom alle profeterer og beder paa en Gang, saa deres egne
Stemmer drukner, kan der nemt opstaa Forvirring.

Paa samme Tid ønsker vi dog ikke, at »Halleluja-« og »Amen-«
Udbruddene skal gemmes hen i et »Amenhjørne«. Flere Kirker
har gjort dette og skrevet Advarsler derimod, udeladt og
maaske ganske afskaffet slige Udbrud. Hvor Aanden er, der er
Frihed! Strenge, nervøse Regler og Befalinger slukker ofte Aanden.
Saadanne Udbrud blev sikkert brugt i den apostoliske Kirke
(1 Kor. 14, 16). Z

Mr. Ryan siger: »Forvirring behøver ikke at være syndig
eller betegne, at Aanden er borte, men det viser
Børnestandpunktet og Kødets Indblanding.« Dersom vi er helt vaagne over for
Aandens Indflydelse, saa vil vi blive ledet rigtigt i alle Ting. Til
Aftenmøder; naar Syndere raaber om Barmhjærtighed under
Taarer og Suk, og de Hellige søger Hjærtets Renselse og Aandens
Fylde under Lov- og Frelsessange, betragter nogle Mennesker,
som staar fremmede over for Aandens Arbejde og for Scener af
den Årt paa en Slagmark, det hele for Forvirring; men
Generalen ved, hvad Han har for, og Lederne har blot at falde i Traad
med Hans Planer og vejlede og trøste efter Hans Ordre.

Haandspaalæggelse

Herren og Hans Apostle har ikke givet nogen Anvisning
med Hensyn til Haandspaalæggelse. Men den Kendsgærning, at
det skete, og Resultaterne er nedskrevet. Der er ingen Regler
for hvor eller hvorledes eller hvor længe de lægges paa dem, der
søger fysiske eller aandelige Værdier.

Apostlen Paulus siger: »Læg ikke snarlig Hænder paa
nogen! Gør dig heller ikke delagtig i andres Synder! Hold dig selv
ren!« (I Tim. 5, 22). Dette kan i Følge Fremstillingen i det
20. og 21. V. om »Daddel« og »Partiskhed« betyde, at Han skulde
være retfærdig i ethvert Tilfælde og ikke dømme nogen for hurtigt.
Men det kan ogsaa have Hentydning til Haandspaalæggelsen. I
ethvert Tilfælde er det tilraadeligt at bruge Forsigtighed.

Ingen bør lægge Hænderne paa et Menneske, der er besat
af en ond Aand, før Dæmonen eller Dæmonerne er truet og
uddrevet i Jesu Navn. Da vil det være paa sin Plads at lægge
Hænderne paadog bede om Kraft til Legemet. Man kan paadrage sig
Sygdommen og faa Dæmonerne ind i Legemet, hvis man er for
hurtig. Det er derfor klogt at true de onde Aander, før man
lægger Hænder paa de syge. »






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:50:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/det20aarh/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free