- Project Runeberg -  Det tyvende Aarhundredes Vækkelse, nogle Kendsgerninger og almindelige Lærdomme /
26

(1908) [MARC] Author: Thomas Ball Barratt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FO E



26

under Helligaandens Kraft. Sommetider som Solo Udtydningen
er ofte kommen bagefter, og sommetider af flere paa en Gang,
idet de tog forskellige Stemmer, men det smeltede sammen i
fuldkommen Harmoni! I Los Angelos har de kaldt dette »det
himmelske Kor«. Talen i Tunger har ikke gjort mere Indtryk paa
mig, end den Sang, jeg har hørt paa denne Maade.

Hovedresultatet af alt dette bliver naturligvis, at vore
Hjærter og vort Sind drages mere helt til Guds Ord, saa vi bliver
befæstede i Ham, hvis Visdom er saa uendelig, og hvis Kærlighed
er saa stor.

Denne Vækkelses Maal er den samme som den i Jerusalem
(Ap. G. 2) og enhver almindelig Vækkelse, dette at ære Kristus
og Hans dyrebare Blod ved Synderes Omvendelse og de Helliges
Fornyelse og at forberede Vejen for Hans Komme.

Idet jeg slutter, ønsker jeg igen at citere Dr. Stevens:

»Det er paatrængende nødvendigt, at vi alle i disse bevægede
Dage, hvor Lejlighed gives, bekender, at vi »søger at faa vor
personlige Del af »den sildige Regn«. »Begærer Regn af Herren
i Sildigregnens Tid! Herren skaffer Lynstraaler, og Regnskyl
skal Han give dem, hver Mand Urter paa Marken« (Sach. 10, 1).
Dersom vi ikke slutter os til Guds Aands Fremskridts Værk og
faar vor Del, vil vi ikke blive bevarede i den samme aandelige
fortrøstningsfulde og brugbare Stilling, hvori vi har glædet os,
men vi kommer ud i et skrækkeligt aandeligt Øde og bliver
ubrugbare. Der er ingen Ydmygelse i at søge de ny Ting i Guds
Naade og Kraft, naar det ikke i nogen Maade nedsætter det gamle.

Hvilket Nonsens at hævde, at Betingelsen for at modtage
den sildige Regn skal være at forkaste den tidligere mere stille
Regn! Hvilken Daarskab at ophøje den sildige Regn paa den
tidligere Regns Bekostning. Paa den anden Side vilde det være
værre end at spilde Tiden at tilsidesætte de ny Tings Erfaring
ved at være tilfreds med de gamle, eller at pege med
Kritikkens Finger paa det nyes Udvækster. Det er sandt, der er Fare
forbunden med denne Bevægelse, der har været Tegn til
Fanatisme, Kødelighed, Udskejelser og falske Aander. Men den
virkelig sikre Stilling er ikke Frygtsomhed eller at blive i et eller
andet gammelt Skur, men den sande og sikre Plads for dig og
for mig er at gaa lige midt udi den bristende Sky.

Til Slutning lad os stille os paa det rette Stade i Bedømmelsen

- af denne Guds Aands Virksomhed. Husbondens eneste Formaal

er Frugt. For denne forhaler Han Dommen. For denne sender
Han den sildige Regn. Og det er, som vi allerede har set, den
»dyrebare« Frugt, der har størst Værd for Ham, nemlig Jordens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 8 09:51:29 2019 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/det20aarh/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free