Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Ja! hvor er gutten? Lad os gå til gutten ?«
— han var oppe og ved døren, stirrende med
rædsel på faderen. Denne fulgte ut med
pisken; men han turde ikke slå.
Foran den vesle gutten falt John igen på
knæ. Og så flådde han af sig sin egen
trøje og vest og gav gutten. Ingen havde
bedt ham om det. En engelsk gull-mynt og
et par norske sølv-penger lå i vesten. De falt
ut. Han gav også dem straks. Nu blev
faderen rørt og måtte gå. Da arbejderne snart
efter sat tilbords, spilte John atter
apekat-terne fra Gibraltar for dem. Så kom han til
sin far, tillits-full, og spurte, om han ikke måtte
få gi arbejderne noget med hjem af alt det,
de havde tat op idag. Det fik han, og han
fulgte med dem for at hjælpe dem at bære
det. Faderen stod i vinduet. —
Johns næste bedrift var tilsjøs. Kanske
havde han nu lært, at visse ting var farlige til
lands. Så stod det igen at prøve, om ikke
sjøen var fri. Han begav sig i båt med en
liten gut, som han endelig vilde kaste ut,
for-at han selv kunde redde ham. Han havde
kanske læst noget slikt; eller det var guttens
angst, han vilde se. Og den fik han se. Den
lille kunde nemlig ikke svømme det gran, og
han trodde, han ved at vise sin skræk kunde
bringe den andre til at forstå det og til at
opgi det. Men umuligt. Guttens forfærdelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
