Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ha fylt et museum, som digter eller komponist
mange hyller. Ederne kan ikke godt
gengives; de var mest til bruk mellem mæn. Til
alminneligt, offentligt bruk havde han det
vanlige sæt; kun at hans behandling var
virtuos-mæssig. For at antyde de førstes karakter, —
jeg mener de selv-opfundnes, — skal jeg gi en
noget afdæmpet prøve. Kompaniet havde en
søndag været opstillet til bøn, og præsten
havde trættet dem med en for lang præken,
som John Kurt ovenikøpet påstod at ha
læst i en gammel postille. Så lyste han
velsignelse over præsten i følgende ord: »Fa’en
han innerlig illumunere hejle tarm-gangen i’n
med brænnendes postiller I«
Af historier havde han et uuttømmeligt
forråd. De serveredes i en sauce af billeder
og forbannelser, så det boblede. Historierne
havde ellers det ved sig, at ikke alle trodde
dem.
John Kurt var høj, mager, knoklet, vig
som en vidju. Han bar hel-skæg; men det
vilde ikke rigtig til; det var fillet, og pletter
i det, hvor intet vilde gro. Dette gav ansigtet
noget sønderrevet. Når hans ville øjne luede
op, var han styg. Men pannen var klar, dens
hud ejendommelig hvit; der kunde fare lyn
henover den, når han var på sit beste; og da
var han ikke styg heller. En stor stemnings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
