Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anna busk og limte dem fast der«. Hun måtte
derfor ikke undre sig, om far hans også tænkte
på ham. Men selv kunde han nok vænte.
Han var lykkelig, som han havde det, han.
Begynte så på en historie om nogle kør, som
ikke vilde bite i græsset, fordi det så blekt
ut; men han satte på dem store grønne briller,
og da tok græsset sig ut som friskt, »og ja-gu
åt di«.’
Så meget forstod hun imidlertid, at John
Kurt var skuffet. Selv var hun biet ræd; hun
visste ikke rigtig hvorfor. Jo, hun visste det nok
også. Hun havde netop samme dag hørt noget
om hans forfærdelig usædelige liv.
Da hændte det besynnerlige, at en
væn-inne af hennes afdøde mor kom til henne for
efter en passende inledning at tale hans sak.
Og en tid efter kom nok en væninne af
hennes kære mor; og nok en! Han var ganske
vist ikke som andre; men han vilde bli en
udmærket ægteman; derpå var de sikre
allesammen. Og hvad hans usædelighed angik,
ja, den var slem; men værre æn så mange
andres var den næppe; selv gifte mæn kunde
der i byen forgå sig stygt. Forskellen var, at
han gjorde full offentlighed af det. De tre
damers taler lignede stærkt hværandre, og
Tomasine blev slåt af samstemmigheden. John Kurt
selv holdt sig en stund borte; kun at han på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
