Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han kom igen hvær dag og lettede sit
hjærte for dem, og det var hværgang med
gripende styrke. Ellers gik han ingensteds og
talte med ingen annen. Bare med dem og
med sine folk. Ved nat og dag arbejdede han
og de; for de byggede et blomster-tempel på
husets store trap; derfra skulde den gamle
bæres ut. Dette blomster-tempel blev
ualminnelig vakkert. Der gik ord af det, og kvællen
før begravelsen kom folk op for at se det;
Tomasine med sin far kom også. Den afdødes
væn, provst Green, blev snart synlig i alléen,
og bak ham halve »bærget«, barn og voksne,
for at se og takke og sige farvel; de havde
været in-om efter præsten. Gamle Green gik
op på trappen og talte over blomster-elskeren,
som fra vor vår gik in i den evige. En almen
bevægelse brøt ut; sønnen måtte gå.
Dagen efter søkte han in til Rendalens fra
begravelsen. Men han fant ikke Tomasine
hjemme. Herover blev han så skuffet, så
hjærtelig bedrøvet, at han længe stod stum, og
endelig lot falle, at han havde da ingen; nej,
ikke en eneste én! Han vilde innerlig ønske,
han kunde graves ner med det samme, han
også. Han var jo til plage selv for dem, han
holdt af; han skønte det nok. Og han gik
sin vej. Dette rørte gamle Mariane, som var
den, der fik det. Og da Tomasine endelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
