Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mærke også i mig; dens fantasi overskygger
mig i dette øjeblik; jeg får ikke tænke det,
jeg vil.
Så svarte det trøstende i henne, at gamle
Konrad Kurt havde dog været bra; der er
også gode kræfter i Kurt’erne. Sæt, de
samlede sig annen gang i barnet, som skal fødes?
Om ikke ublandet — jeg forlanger ikke så
meget! — så dog som det stærkeste. Hun
bad om det, å, hun bad, til hun huskede, at
det var for sent. Det var vist længst afgjort.
I det uendelige viste sig en nakke, som
sat der halvbøjet over henne. Nakken på
billedet af den første Kurt. Hun brukte sin
gamle kunst: at skyte in skikkelser af sin slægt
imot den; men de lystrede ikke, blondrianerne 1
Nakken blev sittende, den. Det havde den
ingen ret til; for ingen i slægten havde længer
den nakke; ikke Konrad Kurt, ikke John. »Men
så ta’ dog den nakke væk!« skrek hun til
dem, som var til stede. Omkring ord-lyden af
»væk, ta’ væk!« dannede sig nye
forestillinger. Straks kom nemlig John Kurt for at
melde, at han aldeles ikke vilde væk; hun fik
ham, fa’en brække og bryte, ikke væk. Plans
hvite panne gnistrede. Han bante, så bare
»rrrr« trillede og trommede. Like ved
kinnen på henne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
