Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barnet var biet stelt, og de løftede det op
til henne. Dog ikke nær nok; hun så ikke
rigtig. Et tegn, at de måtte komme nærmere;
men det var så vanskeligt; hun fik det ikke
istand med stemmen; ikke med hodet heller;
og hånden huskede hun ikke på, eller den
vilde ikke. Men nogen var der, som forstod
det og stak barnet op til henne, så det rørte
hennes kinn, der hvor dets far sist havde åndet.
Nu kænte hun noget mykt, noget varmt, noget
fint; det fineste, hennes hud havde strøket ved.
Hun hørte et kluk, et pip, og nu så hun . . .
øjen-bryn, hennes egne, hennes slægts lyse,
spredte buster.
Det var for meget, — for meget godt.
Det var for stor lykke.
Blodet gik hurtigere; snart skøt varme i
kinneme, tårer i øjnene. I stille gråt lå hun,
mens den lille alt var fæstet ved hennes
moderlige bryst.
Så skulde hun med guds hjælp selv prøve
at gøre resten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
