Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig inte far te, han,« — og det var sant; for
med det lyse, krøllete håret og de leende
øjnene havde Tomasine danset mange, mange
ganger. Hun blev blussende rød. »Nå, hærre
gud, det kan da inte frua for.«
»Men nå ska je spørre frua. Kænner dere
den jenta der, hu, som står å holder skørtet
sammen me hanna? Hu har nok rivi tor banna,
stakkar;. . . hu der borte mest i bare særken,
— me det håret, som inte er gult og inte er
raut, og er så urimelig kvit i skinnet? Kære,
hu der? — Nej, kan inte frua se, hå det er
for e?« —■ Det kunde Tomasine for længe siden;
fra de store utenlandske institutter havde hun
en lang øvelse i at genkænne forældre på barn,
og barn på forældre; men hun taug. »Ja, det
er da så go e frøken Engel, som no’en vil se
henner, det!« lo Marit; — »ænda hu inte er i
silke, hu der.« Tomasine drog sig tilbake fra
vinduet. Marit lo, og nu ikke uten ondskab.
»D’er lissom vranga på væra her oppå bærget,
måtru.«
Tomasine skyndte sig at sige, at hun havde
tænkt at gi barnet 60 species om året;-og her
var de første tredive for det halv-år, som nu
var gåt.
Trængte hun annen hjælp, så måtte hun
komme og sige fra. Når barnet blev større,
skulde de tales ved om, hvad som videre var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
