Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at gøre. Marit stod med pengene i hånden;
»det var nå mye på fære, så mye mer, æn en
kunde vænte. Hvis alle var slik mot dem, som
kom i oløkka, så —;« hun gråt.
Barnet havde imidlertid sluppet skørterne
og våget sig ut, da hun hørte, at der var folk
ved have-gærdet. Hun havde listet sig helt
fræm i bislaget for at gløtte i en spræk. Nu
kom hun styrtende in, og i det samme en stor
latter utenfra, som fylte huset. Ungen fik bare
sagt: »Lars Tobiassen!« og tok i mor-mors
skørter med bægge hænder og tullede dem
omkring sig. Tomasine blev ræd, lian skulde
hit-in, — gik derfor skyndsomt mot døren uten
engang at sige farvel; hun knyttede imens
hatte-båndene, som hun havde løst på, og det
gjorde, at hun nær havde falt og kom ut på
trappen med ænnu større fart.
Men Lars Tobiassen havde netop passeret;
latteren havde sansynligvis lydt, idet han skulde
entre op til højre; han var ravende full.
Toma-sine kom ut, just som han med ryggen til
henne havde nåd op over første hindring; barnet
skrek lit længer borte. Hun så hans
snauklip-pede nakke, — hvor havde hun dog før set
den bronse-farvede okse-hals? Og den hår-tip
der midt i? A, gud, hiti forfærdelige nakke,
som sat over henne den kvæll, da hun skulde
føde! Den ældste Kurts nakke; den var det!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
