Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vangen, gift med en sværmerisk dansk
dame; de havde levet et hyrdeliv sammen,
bokstavelig uten bekymringer for den dag
imorgen. Folk er ved slike lejligheder svært
snille; hun fik så vidt, at hun kunde ernære
barnene og sig de første år; for de næste blev
det ikke nødvendigt; hun døde. Gennem
provsten Green kom sønnen Karl til fru
Rendalen »på prøve«; han var dengang 11 år,
altså to år mer æn Tomas.
Karl Vangen var høj, smal, mørk, med
stort hode; det var især pannen, som tokplas;
vide øjenhulninger, milde blå-grå øjne, en lang,
like mun, helst i et noget sejgt smil. Han var
stille og meget beskeden; på det ny sted
ængstelig. Da han om kvællen gik in med
Tomas, som nu havde sit rum på den andre
siden af bade-kammeret, knælte han foran den
ny seng, som var sat in til ham der; og så
bad han længe og taust med hodet i sine
hænder. Da han løftede sig igen, smilte han
med tårer i øjnene over til sin kammerat; men
talte ikke. Tomas hørte ham siden storhulke
under tæppet; det varte længe; — Tomas
måtte også gråte tilsist, men vogtede sig for
at la den andre høre det.
Alle var hjærtens-gode mot den nykomne;
men ingen som Tomas. Om han kunde ha
spænt sig om ham som en sæle, så havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
