Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da spørsmålene til den begynte, havde han fåt
tvil. Og den var steget, så han tilsist sat med
hjærte-klap. Men at ingen kom til moderen,
ja, ikke engang nogen af hennes fordums
elever, . . . han kænte hennes ansigt, han så
hennes smærte! Og nu æn-og provsten —! — Å,
han slap provstens arm og grep hennes hånd
med bægge sine; han havde slik lyst til at
omfavne henne; men her var ænnu for mange
inne; han så på henne, til tårerne trådte ham
i øjnene, og så allikevel tok han og omfavnede
henne og kyssede henne med; de fik se på det,
hvem som vilde. Så gav han lit kejtet
provsten sin arm og hjalp ham ned.
På dette blev den skikkelige fru Rendalen
mænneske igen. Hun pilte lettere, æn nogen
kunde tro, ut af døren til det lille forværelse
og derfra over gården til huset. Der søkte
hun sin søn; han havde just kastet af sig
frak og vest; han vilde ta et bad. Men hun
kunde ikke vænte, til han var færdig med det;
hun kastede sig til ham, trykkede ham in til
sig °g gråt, mens hun sa: »Tomas, kære
Tomas! Du min Tomas!«
Også han havde længst forståt, at noget
var ivejen. Nu stadfæstede hennes blik,
hennes væsen dette; æn videre, at hun ingenting
sa, ikke hilste fra nogen, skønt hun var blet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
