Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
når de slipper at stille sig selv fræm, er de
glødende. Hun, den blonde, høje, tynne med
de store øjnene, amtmannens datter, se på
henne! Hun havde moderens fugle-ansigt; men
istedenfor som moderens at være skræmt, var
hennes kastet op som til dristig flugt. En
ramme af stort blondt hår lå uredt omkring
det, og nu, da øjnene, hele ansigtet strålte,
blev dette til flammer, det med. Hun huskede
ikke i samme orden, som han havde talt; det
stærkeste, det morsomste kom først. Hun
havde en ubetinget forståelse; fra skolen og
samlivet med ham og med fru Rendalen og
lærerinnerne havde de forutsætninger for at
fatte, hvad han vilde, som var større æn
forsamlingens i alminnelighed. Men som Nora
var på sit højeste, stoppede hun, blev
sprutrød, lik-blek; fru Rendalen stod på trappen!
Andreas Berg havde holdt ord. Og de
havde glemt ham.
Da Andreas Berg kom, gik fru Rendalen
der så oprørt; og det var henne rigtig kært,
at hun fik noget at køle sin harm på. Hun
stabbede ivej ut på den store trap; hun vilde
ta dem på færsk gærning og travede derfor
rundt hele fløjen og langs gymnastikken for at
komme bak på dem. Men like ved døren til
forværelset, som de andre naturligvis havde
glemt at lukke, hørte hun Nora, understøttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
