Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af sin væninne, foredrage talen, Tomas’s tale
— med Tomas’s tonefall, hans foredrag, hans
ild, . . . med virkelig ægte veltalenhed; .... ja,
det var en, som havde hørtl
Den prægtige fru Rendalen vilde i ren
selvforglemmelse helt fræm, virkelig bare for
at se og være med. Men således blev det
ikke opfattet.
Noras forfærdelse, de andres utrop, da de
vendte sig og så den vældige, det var et
maleri 1 Fru Rendalen var skole-mor nok til
at nyde denne respekt, løftede så sin røst og
sagde: »Jeg burde sandelig være sint, og det
tilgagns. Jeg ser, I forstår det! Men noget
så makeløst som Noras hukommelse har jeg
aldrig hørt make til.« -— Ikke hørt »make til«
noget »så makeløst« —; det var bra, det ikke
var på skolen!
Men da Nora hørte, at det ikke gallt livet,
og da hun så fru Rendalens ærlige glæde,
kastede hun sig med en seksten-årigs hele brus
og rus til henne. Og brast i gråt.
Ja, se sådan vilde fru Rendalen ha det.
Derfor sa hun: »Du er en rasende søt pige,
du Nora! Hør barn, når I er færdige her, så
kom over til mig, så skal vi ta os en rigtig
rangel.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
