Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over dem og i det sorte følge bak dem. Nu
så de med én gang fru Engels bleke åsyn bak
salmen. Den stakkars, stakkars Emilie var det,
som begroves; den hundre-fold bedragne
Emilie, som alle lit ældre kænte fra barn og havde
set i kirken hvær søndag, blek, sørgmodig.
Var det ikke, som de hvite små-piger havde
skut sig fræm for at ta den døde bort fra dem,
som kom med henne? Gennem sit legat havde
hun git sig selv til disse små.
Og efterhvært som denne lange hvite flok
strømmede op på det plankegulv, som var
bygget for dem med rækværk om der ved
gravens ene side, . . . var det også, som de —
alene de — havde ordet over henne.
Rendalen steg op iblant dem med sin hat
i hånden. Alle de små blomster-strøersker
havde atter fåt sine kurver fulle og ordnede
sig foran ham deroppe. Kisten sænkedes; der
var stilt; Rendalen gav tegn. En dæmpet
musik begynte, og koret falt in. Han førte an
med en let bevægelse af hånden; stod ellers
urørlig, fylt og behærsket af øjeblikket. Alle
disse røster gav svar fra ham; de sang over
graven med tak fra fræmtidens skole.
Kvin-neme grepes. Karl Vangens omhyggelige øje
søkte fru Rendalen; han så, hvor rystet hun
var, og arbejdede sig fræm til henne. Men
straks hun havde hans arm, vilde hun fræm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
