Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og gav sig ikke, før hun fik det, som hun
vilde. Herfor var Tinka meget taknemlig.
Så opdagede Nora en dag Tinkas svære
alt-røst; og fra den dag blev det duetter,
duetter! Alderen tilsa dog forsigtighed, og vilde
ikke Nora passe måten, så vilde og kunde
Tinka. Nora var vant til at befale, så der stod
slag; men Tinka var i den grad vant til at
sejre, hvor hennes samvittighed gav henne ret,
at Nora blev övervunnen som ingenting. Dette
var grunlaget for deres vænskab. En, som
beundrede Nora og samtidig begrænsede henne,
det var noget usigelig trygt og godt. Men
på Tinka virkede Nora omtrent som en række
kunst-intryk på en, der hit-til intet havde set.
Da Nora ovenikøpet viste ubetinget tillid,
syntes den samvittighedsfulle Tinka, at dette burde
gengældes.
Alle visste det; men for ingen dødelig
havde Tinka tilståt det: — Tinka var forlovet.
»Han« —• man-folket — blev student netop i
de samme dager; hun fik brev fra ham én gang
om uken; hun vilde af flere grunne ikke ha
oftere. Frederik var hans navn, Frederik
Tyge-sen; hans far var sorenskriver Tygesen der i
byen. Nora var >den første i værden«, som
hun sa dette til.
Du gode gud, hvor Nora frydede sig!
Virkelig ægte forlovet med brev hvær uke og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
