Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
højre arm på sin lille pult på bordet foran
henne.
Nora lå og stor-hulkede, og det sat Tinka
rolig og så på. Nu havde nok også Nora
prøvet, hvad troløshed vil sige; nu visste hun,
hvorledes det smakte at bli forlat for en
annens skyld.
Men det var mere æn dette at være
forlat. Hun var afsat, nedstøtt, tilintetgjort. Tora
havde først højt ophøjet henne; hun var jo
bare ånd, kunde aldrig ta fejl. Nu havde den
samme Tora lat henne falle — for Milla
Engel 1
Værden var bare løgn og bedrag.
»Gud, Tinka, hvorfor kan du ikke holde
af mig? Du vét ikke, hvor ulykkelig jeg er.«
Men Tinka taug.
»Jeg kan ikke uten dig, Tinka; nej, jeg
kan ikke! Jeg finner siden imorges, at jeg bare
har fejl. Der er slet ikke hold i mig; — nej,
der er ikke.«
»Der er ikke det,« trøstede Tinka henne.
»Nej, der er ikke. Å gud, hvad skal jeg
gøre. Kan du ikke snakke til mig?« Hun
gråt nu så forfærdelig.
»Du vil bare tilbedes, Nora.«
»Ikke bare, Tinka; sig ikke »bare«!«
»Nej — nej. Men du er aldrig lykkelig,
uten du tilbedes; og det blir folk ked af.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
