Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dampskibet og var så sulten som bare muligt
efter en sjø-rejse. Hun gav ham armen; men
han vilde ha de andre damer foran, og det
kvidde disse sig lit for-, det så ut, som den
ene væntede på den andre. Tinka kunde
til-sist ikke forstå, hvorfor ikke Tora rørte sig,
og da konsulen henvendte sig gentagende til
henne, gik hun; skønt det var lejt. Hvorfor
hjalp ikke Milla henne? Også hun stod
nemlig som muret fast. Konsulen gav Milla et let
støt: iiavancez, mesdemoisellesU Milla fræm på
gulvet, — og synlig blev nederdelen af en
dukke! Den lå der »naken med baken op«,
som det heter i visen. Tora søkte at dække;
men konsulen havde opdaget den og med et:
i Om forladelse, frøken!« bøjet sig for at ta den
op. Tora løp, Tinka løp, Milla løp, Nora slap
og løp; og konsulen efter med dukken. »Hvad
er dette? I alværden hvad er dette?« Alle
styrtede de in i spise-stuen og stod der i en
klump, krumme af latter, da konsulen kom
efter med dukken højt oppe som flag. Det
var den blå dukke, Tinka havde klædt af for
tredje gang og vilde lægge til sengs, dengang
konsulen kom, og alt kastedes in i hurlumhej.
Den måtte være gledet ned, og den havde
ondskabsfull lagt sig in under et skørt,
dengang skapet blev lukket. Milla og Tora havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
