Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lit kom hun sig; — da så hun efter Rendalen.
Han var gåt.
Hun blev højst forundret. Så gled hun
bortover mot fru Rendalen for at høre årsaken.
Hun måtte jo begynne med at spørge om, hvad
hun syntes.
»Jo, min tøs; du har visst adskillig ret;
men jeg er så ræd for, at nu skal I til atpuste
dere op til at ta det »med alvor«. Stakkars
dere, da kommer I først til at lyve til gagns,
da! Få kvinner kan ta det »med alvor«, min
tøs. Men skape sig kan de; forstrække sig
kan de også, — gud, ja! — De blir ofte så
unaturlige, så det er fælt.«
Endelig kom Annas spørsmål, langsomt,
forsigtig: »Hvorfor gik hr. Rendalen?«
»Gud vét!«—hun sukkede, så mot døren,
hvor han var forsvunnen, rejste sig og gik.
Karl Vangen talte med Tora; nu så han
Anna stå ledig og kom hen for at sige, han
var »svært fornøjet« med nogle af citaterne;
han kænte boken. — Karl Vangen havde
været på veje til at bli mode-præst; heldigvis
havde han sluppet, men skrækken sat ænnu i
blodet. Dette visste Anna fra sine tanter, så
hun havde den hemmelige nøkkel til hans tale;
han holdt sig utelukkende til kvinnens religiøse
forhold og var ikke helt enig. Da spurte hun
ham om hans mening for øvrigt. »Jeg kænner
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
