Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kvinner så litet i andre forhold,« sa han og
blev lit rød; »jeg tør ikke inlate mig på
det.«
Straks de ældre var gåt, bruste det løs;
for pigerne var begejstrede. »Lille Anna« var
den ældste af dem, hvad man så let glemte,
fordi hun var tilbakesat i det legemlige; de
havde ikke tænkt henne istand til noget
sådant. »Hvor var det udmærket set; hvor var
det godt sagt! Og det af en af vore egnel«
Især Nora og Tora var henrykte. — »Slik
er vi! Så usanne er vi — mest i småting,
forstår sig. Og som vi morer os med det
alvorlige, — å! Nej, der må dåd til; eller om ikke
dåd, så —«
— »nyse-pulver,« sa en, og hele flokken
skoggerlo.
Men de tok på igen. »Det er sant; ved
gud, det er sant! — Det måtte jo bli
annerledes; for det er en skam, som vi er!«
Til en begynnelse vilde allesammen følge
Anna hjem; — jo, de vilde! Og det gjorde
de, så Annas to skæve tanter blev forskræmte
inne i sine natkapper, da de klokken mellem 11
og 12 om natten hørte sværmen surre utenfor
og rope »godnat! godnat! godnat!« med tyve
klingende pige-røster. Og lille Anna selv? Hun
måtte jo in og fortælle dem, hvad som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
