Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han ikke mere —? Var det ham ikke længer
nok? — — —
Alle mænnesker omkring ham havde glæde
af det; især hans mors var så rørende. »Dette
er skolen, jeg har drømt om, min søn! Min
kære Tomas!« — Han hørte det næsten hvær
dag; han takkede og kyssede henne for det;
han trængte det. Men allikevel;. . .
undervisningen, hans hoved-ævne, — ja, det kunde
spænne ham at få en ting intrængende klar, et
hoved-led rigtig husket, det vanskeligste
gennemsigtigt; det kunde henrykke ham at sætte
en ny opfatning igennem blant de ældre, eller
at rette deres opmærksomhed på et spørsmål
i samtiden. Alt, hvad som havde opgave, —
der var han tilstede med opfinsomt tålmod;
utover det havde han intet; — nej, intet.
Han følte sine mangler; stærkt
selv-beskæftiget som han var, pinte de ham i stigende
grad. Der var stunder, han ikke tålte skolen.
Da kænte han sig tom på livs-mot; på
attrå, på . . . han vilde ha sagt kærlighed,
hvis ikke hans mor havde været, og dertil
Karl; han holdt innerlig af Karl. Længsel til
hustru og familje var det ikke; i alle fall ikke
nærmest det; han kænte jo ingen tildragning
til nogen særskilt? —
Var det dette, som var ulykken? At han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
