Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stærkeste, han havde, utenom sig selv. Ænnu
i dette øjeblik var den der; han så den bak
hans bekymring akkurat som lys-strømmen bak
hans hode og krop der i døren; for mellem
dem var mørke. »Nej, kære Karl, ikke i
kvæll; jeg er så træt.« — Langsomt, uhørlig
drog Karl sine lange ben in igen og døren
til efter sig; lås-omdrejningen var så tyst,
så tyst.
Tomas gik uopholdelig i seng, sovnede
straks og sov i et eneste rundt. Da han
vågnede, og han rejste sig og så på klokken,
var den oyer otte.
For denne bevissthed om en lang, sund
søvn veg smærten fra igår, som straks var
strømmet til. Der kan umulig være så meget
ivejen, som jeg igår trodde, når jeg ikke er
klejnere æn som så! Han sprang op. Her
må være annen livs-gærning spart for mig æn
denne her, — hvis det ikke er denne. Han
klædte sig i en fart o g blev imens enig med
sig selv om, at han vilde ta sig en tur på
nogle dager. Han vilde overveje og — være
alene, inens han overvejede. Dette var al
den besked, hans mor fik, da hun kom in til
ham, da han sat og spiste frokost. Han bad
Karl hilset og rejste klokken io.
Det var henne ikke bare ukært.
Overgangene i ham er så brå, tænkte hun; —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
