Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skes af, . . . og om hvem man vét, at han
allerede . .Ja, for den gamle Kurte-byen
var et frygteligt sladre-hul.
Da får man sine svake tvil til disse stærke
sætninger. Skulde ikke vedkommende unge
man, likegyldigt hvad han havde gjort,
allikevel være til at stole på, når han lovede henne
noget? Og når hun lovede ham noget igen?
A, jovist! Han skulde nok bli snil gut, det
skulde han, når bare hun fik fat i ham. De
store teorier kan ingen leve af.
Så var der nogen, som fant, at dette var
forræderi, og så blev de sinte, og så blev
der et nyt møte. Der opfordredes de til at
uttale sig, de, som havde fordristet sig til at skifte
meninger siden sist. Længe var der ingen,
som vilde; men så sa dog virkelig en motig
mørk en likefræm, at hun syntes, de sist var
gåt for vidt. Hvis alle manfolk havde været
som . . ., som man sist havde ønsket de
skulde være —; ja, da! Men de er nu
engang ikke slike, — og hvad så? — Ja, der
står vi!
»Så får vi stå!« blev der svaret. Dette
heroiske svar fik også svar, — og så blev der
to partier og et mellemparti; — det siste var
man dog ikke rigtig sikker på, hvilket ofte er
tilfælle med mellempartier. Tinka Hansen
(og »Frederik«) og alle, som var enige med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
