Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kirke-gården, fant fræm igen til den store furu
til højre og satte sig på stenen under den;
den var lav og flat.
Det var alvor med, hvad hun havde for.
Ikke drøm og nydelse søkte hun; nej, virkelig
hjælp, invielse til et liv. Disse svære dager
havde oplyst henne. Hun visste nu, at hun
var lit af alting, vilde lit af alting, også af det,
som var synd; derfor var hun let et bytte for
en skurk også. Hun havde ikke værget sig
fra først af; hun var fullstændig uforberedt, —
ja, faren havde noget lokkende.
Nu måtte dette være forbi. Hun skulde
ta på sig hvad gærning som helst; bare den
bandt henne. Der var ikke ærgærrighed i
henne mere, bare angst.
Hun kastede sig på sine knæ, og i al
blodets varme fra den raske stigning rigtig sendte
hun støvets bøn. Det var den aller ydmygeste,
ynkeligst tiggende. Nøden var over henne.
En vilje mot den, der forfulgte hennes!
Hun tvilte ikke et øjeblik om, at hennes form
for denne gave, det måtte bli den umiddelbare
beskuelse.
Hun så sig selv i ånden utrustet med
kraft. Hun så sig uten frygt, likesom med et
ærend, — samme hvad det var, bare det holdt.
Om det skulde række livet, gærne det, helst
det! Ja, hun kunde ikke nu tænke sig større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
