Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pryglet ham sammen til en dejg!« Skønt
Tomas ingen synnerlig ytre likhed havde med
sin far, kunde han i den grad ligne ham, at
fru Rendalen gyste.
Og netop denne angst gav henne mot.
Nu havde hun i et års-tid sét hans utålsomhed,
pirrelighed, let vakte raseri vokse. Så ofte
hun selv havde fræmkalt det, vant hun ikke
mere æn at forsvare sig, kanske gå af vejen;
han havde virkelig efterhånden kuet henne.
Men nu galit det en annen. Toras
fortvilelse drev henne fræm; den havde også et
ængsteligt slægtskab med det, hun så foran sig.
Da han efter et nyt overvældende utbrud
vilde fare afsted, væk, — stillede hun sig
ivejen.
»Tomas, du skræmmer livet af mig med
denne voldsomhed! Du gir den friere tøjle for
hvær gang, så den kan vokse dig over hodet,
min søn.«
Der gik et ryk i ham, og han blev
likblek.
»Ja, umådelighed er umådelighed, på hvad
sæt den får lov. Og jeg tænker, du bør vare
dig.« Hennes røst dirrede, deres øjne møttes
og målte hværandre; i hans var steget noget
ulykkeligt og forbitret; det stak.
»Men, Tomas, skal jeg ikke ha lov til at
advare dig? Jeg, som er din mor? — Nej, se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
