Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mente en annen. Flere ropte; uro, larm, glæde.
Alle de snille kone-mæn taug forskrækkede.
En rolig, anset man steg op: »Ja, jeg
kunde næsten skønne, at Rendalen ikke var
kristen. Kvinnen likestillet med mannen, det
er mot kristendommen.«
Så kom pastor Vangen atter på talerstolen,
og nu talte han varmt. Rendalen havde handlet
fullkommen ærlig. Så længe kristendommen
bærer mænneskenes moralske bevissthed, måtte
enhvær skole-styrer passe, at den gaves barnene
så sant og innerlig som muligt. Og således
havde Rendalen handlet. Det var bare at
beklage, at værktøjet var så skrøpeligt; ti det
var ham selv. Men han kunde forsikre
forsamlingen, at han fik full lejlighed til at gi,
hvad han formådde.
Dette gjorde et godt intryk, og det lot et
øjeblik til, at dermed skulde det slutte. Men
mannen fra før steg op; det var åbenbart, at
for ham var det alvor. »Havde Tomas
Rendalen sagt dette, da han for to år siden talte
i gymnastikken deroppe, havde han sagt: »jeg
er ingen kristen«, så var der ingen skole blet
af.« — Dertil visste Karl Vangen i hasten intet
at svare; det syntes ham nærmest at være
san-synligt. Umiddelbart foregik afstemning, og
med overordentligt flertal blev Rendalen
ute-stængt. »Ikke fordi,« som Bugge ytrede, »at
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
