Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var en fredag morgen, at trykte brev
utgik til vænner i byen som i nabo-byerne om
at gøre ham den ære at overvære hans datters
ægtevielse med marine-løjtnant Niels Fiirst.
Allerede mandag otte dager, kl. 4
eftermiddag, skulde den foregå i Kors-kirken; man
skyndte sig. Til nogle få af konsulens ældste
vænner skrev han egenhændig nedenunder, at
familjens gamle sjælesørger, hans
uforglemmelige hustrus væn, gamle provst Green, vilde
gøre de unge den ære at vie dem.
Samme dag ved middagstid gik konsulen
forbi bryggerne, netop som forretnings-mænnene
kom derifra eller så derned. Alminnelig hilsen
med strålende ansigter og store hatte-sving; og
de, som havde lov til det, trykkede leende den
lykkelige hånd.
Det havde harmet folk, at Rendalen vilde
foreskrive, hvem som skulde gifte sig eller
ikke, — akkurat som i gamle dager Max Kurt.
Han, en stakkars gæld-bunden fyr med en stor
skole, som kunde ramle over ham, hvad dag
det skulde være!
Tidenden om ægtevielsen, og at provsten
Green skulde forrette den, sejlede rundt med
dampskibene til bægge sider lørdag, hoppede
i land på holmerne, badede langs stranden,
smøg fræm gennem skogene langt oppi landet.
Overalt bragte den liv; det ene parti ferie-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
