Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mot sin søn og Nora; men de var motsat alle
andre, de stansede hvært øjeblik. Nu, når
hun længtes så forfærdelig! At de også kunde
glemme henne!
Med én gang rev hun sine briller af og
pussede dem. Så satte hun dem på
langsomt. — — — —
Og Rendalen gik og sa dernere i alléen,
at der vist var meget ensidigt og uklart, meget
af en fiks idé i hans første tale. Og meget i
hans utvikling ellers også, som langt fra var
halv-færdigt. Men »livet er en skole«, og det
gæller først og fræmst skole-mesteren.
D. v. s. han sa ikke et ord af alt dette
her. Han havde ikke det minste bruk for noget
så stivt og koldt. Rent ut sagt, mens de
ufrivillig flagede for hans livs-mål i byen og på
havnen, gik han her og fridde.. Det var til
henne, hvis hår »flammede«. Hun syntes, hun
var ikke værd det, og jog en mængde fluer
bort fra øjnene. Men det var så rent umuligt
annet æn at ville, og allikevel — —.
Så kom de overens om mange, mange,
mange ting. Den første var, at når en står
tryg i en gærning, så kan det bli til noget
med utviklingen; og den andre var, at når de
er to om den, går det én gang til så fort.
Eller kanske var den siste den første, og den
første den siste; de var ikke tilregnelige.–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
