- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
329

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KONGENS LIG BEGRAVES FORELØBIGT

329

bryggen. Her sendte Thorgils Bud op i Byen til Biskop Sigurd, at de vare komne
med Olafs Lig. Biskoppen sendte strax nogle Folk ud til Thorgils, for at
modtage Liget og sænke det i Søen. De toge en Baad, roede hen til Thorgils’s Fartøj,
forlangte Liget, fik den med Halm og Steen fyldte Kiste, og sænkede den i Vandet
ude paa Fjorden, uden at undersøge dens Indhold. Da Biskoppen saaledes var
ført bag Lyset, og ingen Fare længer truede fra ham,- roede Thorgils — det var
nu ganske mørkt — videre op efter Elven, indtil han kom forbi Byen, der da
neppe strakte sig halv saa langt op mod Syd, som nu. Her lagde han til ved et
Sted, kaldet Saurlid, hvor han lod Liget bringe i Land, og ind i en øde Skemme
eller Bygning, der stod for sig selv ovenfor de andre Huse. De øvrige bleve her
med Liget, medens Thorgils gik ned i Byen, for at opsøge enkelte af de der boende
Mænd, om hvem han vidste at de havde været Kongens Venner, og spørge dem,
om nogen af dem vilde modtage hans Lig. Men ingen vovede at befatte sig
dermed. Han vendte derfor tilbage, og lod Liget endnu bringe længer op langs med
Elven, indtil de kom til en Sandmel, længst oppe, hvor Elven gjør en Vending.
Her nedgrove de Liget, og magede det saaledes, at ingen kunde see noget Spor
af Gravningen. Med dette Arbejde bleve de færdige endnu før Dag, begave sig
derpaa tilbage til Baaden, og roede ud af Elven, og hjem til Verdalen1.

Olafs unge Halvbroder, Harald Sigurdssøn, var bleven haardt saaret, men
Ragnvald Brusessøn tog sig af ham, og fik ham om Natten efter Slaget bragt
ind til en Bonde, der hemmelig beholdt ham hos sig og lod ham helbrede. Derpaa
sendte Bonden sin egen Søn med ham i al Hemmelighed over Fjeld og Ødemarker
til Jemteland, hvor Ragnvald imidlertid havde oppebiet ham. Ragnvald og
Harald fortsatte nu Rejsen i Fællesskab til S vit h jod, hvor de opholdt sig om
Vintren. Den følgende Sommer rejste de over til Rusland, hvor Kong Jaroslav
tog vel imod dem, og hvor de for det første sloge sig til Ro2. Hvor der blev af
Dag Ringssøn, nævnes ej. Sandsynligviis er han vendt tilbage til sit Len i Sverige3.

Af de Skalde, der havde kæmpet i Kongens egen Nærhed, vare Thorfinn Mund
og Gissur Guldbraa faldne, som allerede berettet. Thormod Kolbrunarskald var

1 Olaf den heil. Saga, Cap. 222. Snorre, Cap. 251.

2 Olaf den heil. Saga, Cap. 216. Snorre, Cap. 45. Fagrsk. Cap. 248.

* Fostbrødre Saga, Cap. 49, indeholder en Beretning om, hvorledes Dag, hvilken Bønderne vilde
hindre fra at komme bort om Natten, fik det Raad af Thormod Kolbrunarskald, at gjøre store Vagtilde,
for at indbilde Bønderne at de vare tilstede, men at de imidlertid skulde snige sig bort, idet de kun
efterlode fire Mand ved hvert Baal, hvilke siden paa een Gang skulde slukke Ildene. Dette Raad skulde
Dag have fulgt, og tillige indbudt Thormod, der var saaret, til at følge med ham øster i Sverige, hvor
han skulde faa gode Dage, men Thormod skal have afslaaet Tilbudet, sigende at han efter Olafs Fald
ej kunde tjene nogen anden Konge. At en saadan Samtale fandt Sted mellem Dag og Thormod synes
lidet rimeligt, da der neppe engang var Tid dertil, eftersom Dag allerede samme Aften kom op til Suul.
Men det antyder dog, at Dag efter Sagafortællerens Mening kom tilbage til sit Rige i Sverige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free