- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
2

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 Bebyggelsen. Norges Lokalforhold,
somt af mod Osterssen, og derfor ncrrmere denne danner lave, frugtbare
Sletter af betydelig Udstrcrkning. Den stsrste Deel af Skraaningen og
Sletterne udgjore nu- Sverige; den vestlige Fjeldflade derimod Norge.
Men Fjeldfladen er paa Vestsiden dybt indskaaren af Fjorde og Sund, der
danne en Mcengde Her; lcrngere mod Hst danner den en egen, af Hoved
skraaningen uafhcrngig Afheldning mod det saakaldte Skagerrak og Christia
niafjorden, ved hvis Kyster der aabne sig videre Sletter, og til hvilke store
Elve og Vasdrag have sit Lsb gjennem dybe Dale, der undertiden forene
sig og danne stsrre Slette-Egne. Vredderne af hine Fjorde og Sund, til
ligemed de korte opgaaende Dale, Kysterne ud mod Havet og de lavere
L>er paa Vestsiden, Dalfsrerne og Slette-Ggnene inde i Landet og ved
Kysterne paa østsiden danne de Tele af Landet, som ere skikkede til Ager
brug og fslgelig til Beboelse for civiliserede Mationer. De af Naturen
mest begunstigede Egne ere de lavere Kyststrsg omkring den nu saakaldte
Christianiafjord og de derfra opgaaende Dale, der iscer omkring Mjssen
udvide sig til vide Slettestrackninger. Paa Havsiden findes lavere Strcrk
ninger af nogen Vetydenhed kun omkring de indre Dele af den dybe Thrond
hjemsfjord, i Naumdalen, og paa enkelte Strsg i Nordlandene. Men tilsam
men udgjsr dog det til Agerbrug skikkede Land kun lidet over en Tyvendedeel
af hele Norges Fladeindhold.
Naar vi lcygge Merke til, hvilke uhyre Skovstrcekninger den nordiste
Halvs endnu fremviser, og hvorledes endnn i den historiske Tid Egne, for
ladte af deres Beboere, ere tilgroede med Skov, kunne vi lettelig slutte, at
alle de Dele af Halvsen, hvor Skov kan vore, i den allercrldste Tid vare
bevorede med ncestm uigjennemtrcengelig Urstov, iscer af Gran (paa Vstlan
det) og Fure (paa Vestlandet). Ogsaa henpege de crldste dunkle Sagn om
Landets Bebyggelse altid paa Dprydning af Dalene, og tusindaarige Trce
rodder, der opgraves i Egne som nu ere skovbare, vidne om det samme,
hvortil endelig kommer, at enkelte Dele, saasom Vermeland, lemteland,
Osterdalen, fsrst i den historiske Tidsalder ere blevne opryddede. Naar
man undtagcr de yderste Fjord- og Kyst-Egne, iscrr paa Vestlandet, hvor
Havluften er Trcrvcrxten ugunstig, kan man altsaa antage for vist, at alle
uu beboede Dale og Sletter, ej at tale om de endnu forhaandenvcerende
Skovstrcrkninger, vare skovbegroede. Naaleskoven naar i det sydlige Norge
ikke hsjere op end til henimod ZOOO Fod over Havstaden; lcrnger nordpaa
synker dens Hsjdegrcrndse endnu lavere; Birken naar i det sydlige Norge til
lidt over 3300 Fod; hvad der ligger over dette Punkt, er uden Trcecr,
men frembyder endnu i store Strcrkninger ypperlige Grcrsgange. Urskovene
have altsaa i Fortiden deels strakt sig langs opad Dalene og deres Forgre
ninger, indtil de naaede hiin Hsjde, deels opad Dalsiderne indtil det samme
Hojdepunkt ; men lcrnger nede paa Afskraaningen, hvor den Hojdestmkmng,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free