Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Keltiste Levninger.
beboet disse Lande. Til Vronce-Oldsagerncs Periode hore ogsaa ftrrrgne
Gravsteder, der sum oftest beståa af mindre lordhsje med forholdsviis
smaa Gravkamre as Steen, og med Levninger af brcrndte Lig, nedlagte
med Vaaben, Huusgeraad og Smykker, de sidste stundom af Guld ’). Af
Bronce-Oldsager have enkelte, dog yderst faa, vceret fundne baade i de
nordlige og sydlige Egne af Norge, og af Gravsteder fra Vronce-Meren
har man inden Norges nuværende Grcendser kun stsdt paa to, men alene
paa den sydvestlige Kyst, og fra Vronce-Alderens sildigste Tid; Bohuslen
derimod, som for 200 Uar siden endnu var en Dccl af Norge, slutter sig
med Hensyn til de der foresundne Levninger fra Vronce-Alderen til Syd
sverige. Heraf er man vistnok berettiget til at flutte, at, med Undlagclse nf
Vohuuslen, har Norge ikke vceret beboet af noget broncebrugende Folk, eller
har med andre Ord, ej haft nogen keltisk Befolkning ; thi de lsse, enkeltviis
forefundne Levninger, hidwre snarere fra Handel og Bytte, eller vel endog
fra senere indtrufne Tilfceldigheder, end fra nogen fast Beboelse, og de en
keltstaaende Gravsteder forklares bedst ved Skibbrud eller tilfeldige Han
delsbessg paa Kysten. En fuldstcendig Befolkning vilde have efterladt sig
Gravsteder og andre Levninger i ligesaastor Mamgde, som de forefindes i
Danmark og Sydsverige.
4. Nordmamdme og dm acrmaniske Stamme.
Naar man undtager Hojfjeldstrcekningen, paa hvilken enkelte Hobe af
Finner svcermede om med deres Rener, var Norge altsaa übeboet og
idetmindste «bebygget lige indtil vore Forfcedre tog det i Besiddelse. Naar
og hvorledes dette skete, kan kun tilncermelsesviis og ikke med suldkommen
Vished, skjsndt dog med nogen Grad af Sandsyulighed , angives. Men
for at dette kan skee, bliver det nodvendigt, ncermere at betragte det norske
Folks Stammeslcegtskab og evrige ethnographiske Forholde.
Ligesom Norge (Mrgv^r) betyder den nordlige Vej", saaledes be
tyder Nordmcrnd" kun Mcend fra Norden", eller Mcrnd mod Nord".
Navnet tilkjendegiver altsaa kun at det dermed betegnede Folk, boer nord
ligere, end dets Stammebestcegtede, og man maa derfor ncrrmest antage, at
det er opstaaet i Norge selv, altsaa under eller ester Indvandringen. Lige
saalidt som man kjender Norges aldre Navn, — om det ellers havde no
get — fsr denne, ligesaalidt kjender man Nordmcrndenes celdre Navn —
om de ellers havde noget — forend de satte Foden paa Norges Grund.
Sproget viser, at Nordmcrndene hsre til den samme Folke-Klasse, hvortil
Danske, Svenske og Tydskere henhore, og som man med et Fcellesnavn kan
!) Worsaae, Danmarks Oldt. S. 72—77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
